Lyngby Porcelæn bliver kongeblå partner og præsenterer ”Kampens Lyngby-Spiller”

Vi elsker at dyrke det lokale, og et partnerskab mellem Lyngby Boldklub og Lyngby Porcelæn er netop et lokalt partnerskab, der ligger lige til højrebenet. Derfor er det os også en kæmpe glæde, at vi nu kan annoncere, at Lyngby Porcelæn bliver partner i Lyngby Boldklub, og de kommer til at være partner på og præsentere ”Kampens Lyngby-spiller”, der bliver kåret hver hjemmekamp.

Det vil også betyde at spillerne kommer til at modtage den velkendte Lyngby-vase som gave, når de vinder den prestigefyldte titel som ”Kampens Lyngby-spiller”. Kommerciel direktør, Andreas Byder, er ovenud lykkelig for, at et så stort brand som Lyngby Porcelæn vil være med på det nye Lyngby-projekt, og han glæder sig til samarbejdet med den lokale virksomhed:

”Det er fantastisk, at lokale virksomheder vil støtte op om det nye projekt, og vi havde en skøn dialog med Lyngby Porcelæn, som fra starten var klar på at være med. De laver rigtig flotte produkter, og de har en rig historie som os, hvor de også har næsten 100 års historie i Kongens Lyngby. Det er et skulderklap, at et brand som Lyngby Porcelæn vil være med i det nye projekt, og vi glæder os virkelig til samarbejdet, hvor jeg er sikker på, at nogle de bedre halvdele vil være glade for de gaver, som nogle af spillerne kommer hjem med” siger den kommercielle direktør med et smil på læben.

Lyngby Porcelæn stammer helt tilbage fra 1936, hvor den første fabrik blev etableret i Kongens Lyngby. Lyngby Porcelæn har altid sat et markant præg på dansk porcelænshistorie; kunstnerisk, men også produktionsmæssigt. I 2012 genopstod Porcelænsfabrikken Danmark – Lyngby Porcelæn og står i dag bag relanceringen af de ikoniske design, der genskabes med den største omhu og respekt for designarven.

Samtidig opdager og profilerer Porcelænsfabrikken Danmark – Lyngby Porcelæn nyt design og nye formgivningstalenter, og skriver dermed videre på historien om en af Danmarks mest innovative porcelænsvirksomheder.

I kan læse mere om Lyngby Porcelæn og se flere af deres flotte produkter ved at klikke her.

De Kongeblå starter sæsonen ud mod Hvidovre IF på Lyngby Stadion søndag den 29. juli kl. 13:45. Der er åbnet op for billetsalget, hvor du kan sikre din billet fra bare 70 kr. her. Skulle du have interesse for at følge hele rejsen med Lyngby Boldklub, kan du købe sæsonkort fra bare 75 kr. om måneden lige her.

Læs også: Opdatering fra Lyngby Boldklub A/S – Friends of Lyngby sikrer ro på bagsmækken

Læs også: Tamigo bliver ny kongeblå partner

Læs også: To partnere mere forlænger og tilslutter sig det nye Lyngby-projekt

Læs også: Advodan og Meny Kaffe forlænger partnerskaber med Lyngby Boldklub

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Top