Lyngby starter træning på mandag – se programmet her

Lyngby Boldklubs kickstarter som bekendt 2015 på søndag i Brøndby. Førsteholdet starter vintertræningen op mandag, og vinteren byder på testkampe mod blandt andre Halmstad og Falkenberg fra Allsvenskan og lokalrivalerne AB.
Lyngbys bedste spillere er i gang med sidste uge af vinterferien – kursen er fra på mandag sat mod den vigtige forårssæson, og vanen tro er der masser af vintertræning, fysiske tests og ikke mindst testkampe forude. De Kongeblå kickstarter 2015 med AL-bank Cup i Brøndby Hallen på søndag, inden forberedelserne for alvor starter mandag formiddag.
Vinterhalvåret byder sædvanen tro også på en række spændende træningskampe. Første modstander er topholdet i 2. division Øst, Helsingør FC, der gæster Lyngby Stadions nye kunstgræsbane til en træningskamp mod De Kongeblå den 24. januar. Derefter følger fire svenske modstandere i form af Varberg BoIS (ude), Halmstads BK (ude), Falkenberg (hjemme) og Ängelholms FF (hjemme).
Vinterprogrammet byder også på en træningslejr i Tyrkiet, hvor De Kongeblås spillere skal tilbringe en uge i slutningen af februar. Her spilles yderligere to testkampe mod endnu unavngivne modstandere. Efter hjemkomsten fra sydens varme finpudses holdet inden generalprøven, der bliver en hjemmekamp mod lokalrivalerne fra AB den 7. marts kl. 13. I den forbindelse afholder Lyngby Boldklub også det traditionsrige Kick-Off-arrangement, så sæt allerede nu kryds i kalenderen!
Du kan som altid følge vinterforberedelserne via Lyngby Boldklubs medier. Du kan se hele det aktuelle program ved at klikke på dette link – siden vil blive opdateret i tilfælde af programændringer.
 
 
Opstartsprogram, vinter 2015
 
 
Søndag
d. 11. januar
kl. 13-17
AL-bank Cup i Brøndby Hallen
 
Mandag
d. 12. januar
kl. 11.00
Første træning
 
Lørdag
d. 24. januar
kl. 14.00
Lyngby BK vs. Helsingør FC
 
Lørdag
d. 31. januar
kl. 14.00
Varberg BoIS vs. Lyngby BK
 
Lørdag
d. 7. februar
kl. 14.00
Halmstads BK vs. Lyngby BK
 
Lørdag
d. 14. februar
kl. 14.00
Lyngby BK vs. Falkenbergs FF
 
Onsdag
d. 18. februar
kl. 15.00
Lyngby BK vs. Ängelholms FF
 
Fredag
d. 20. februar
 
Afrejse til Tyrkiet (træningslejr)
 
Søndag
d. 22. februar
 
Træningskamp
 
Torsdag
d. 26. februar
 
Træningskamp
 
Fredag
d. 27. februar
 
Hjemkomst fra Tyrkiet
 
Lørdag
d. 7. marts
kl. 11.30
Kick-Off Arrangement
 
Lørdag
d. 7. marts
kl. 13.00
Lyngby BK vs. AB
 
Lørdag
d. 14. marts
kl. 17.00
Turneringsstart: Lyngby BK vs. Viborg FF
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products