Topkamp i vente søndag eftermiddag

30. spillerunde i NordicBet Ligaen byder for Lyngbys vedkommende på et vaskeægte topbrag. De Kongeblå tager imod Hobro IK hjemme på Lyngby Stadion. Jack Majgaard Jensen har udtaget sin trup til kampen.
Hvis man for godt og vel 9 måneder siden havde påstået, at der den 25. maj 2014 ville blive spillet en topkamp i NordicBet Ligaen mellem Lyngby og Hobro, så havde de fleste nok rystet uforstående på hovedet. Ikke desto mindre er faktum, at to på forhånd usandsynlige mandskaber, er strøget helt op i toppen af ligaen og , at det unægteligt ser ud som, at det netop er Lyngby eller Hobro, som skal følge med op i Superligaen.
For præcis et år siden var NordicBet Ligaen netop gået på sommerferie. Ligastillingen betød, at Viborg og FC Vestsjælland rykkede op, mens Skive og konkursramte FC Fyn forlod divisionen. I den ligastilling var midtjyske Hobro IK placeret på en 9. plads  – blot 1 point fra nedrykningsramte Skive, som man sågar tabte til i sidste spillerunde..
Der var med andre ord intet, der på daværende tidspunkt regnede med endsige troede på, at Hobro i sæsonen 2014/15 skulle kandidere voldsomt til en tur i det forjættede Superliga-land. Men Hobro har overrasket alt og alle, og har været den helt vanvittige succeshistorie i ligaen i denne sæson. Om end, der i foråret har været en smule grus i maskineriet.
For efter en suveræn efterårssæson og et gigantisk forspring til de nærmeste konkurrenter, er Hobro kommet ned på jorden. Jonas Dals mandskab har været til at tale med i foråret, og det betyder at det nu i stedet er Silkeborg, der har overtaget liga-førertrøjen – Hobro har dog stadig muligheden for selv at afgøre det, og med en sejr over Lyngby må topstriden siges at være meget tæt på afgjort.
I Lyngby jagter man en resultatmæssig oprejsning oven på midtugekampen i Horsens, hvor De Kongeblå for blot anden gang i foråret forlod banen uden at have scoret – og for første gang i foråret tabte en udekamp. Kigger man på forventningerne inden sæsonen vil en Lyngby-sejr være tæt på sensationel – for den vil bringe De Kongeblå på en oprykningsplads, der på forhånd virkede meget usandsynlig.
Cheftræner Jack Majgaard Jensen kan til opgøret glæde sig over igen at have Frederik Gytkjær til rådighed efter en skadespause. Til gengæld må Mads Pedersen se på fra tribunen grundet karantæne, mens Dennis Cagara fortsat er med det Filippinske landshold til Challenge Cup.
Bemærk at kampen først sparkes igang klokken 17.00 og at alle anbefales at købe deres billet i forsalg ved at klikke her.
Lyngbys trup mod Hobro IK:
1. Nicklas Højlund, 2. Mathias Mejer Knudsen, 4. Mathias Tauber, 6. Rasmus Minor Petersen, 8. Martin Andersen, 9. Lasse Fosgaard, 11. Patrick Mortensen, 14. Philip Rasmussen, 15. Lee Rochester, 16. Lukas Fernandes, 18. Jeppe Tverskov, 19. Sebastian Lassen, 20. Jeppe Brandrup, 22. Bror Blume, 24. Thomas Sørensen, 26. Frederik Gytkjær, 29. Oliver Fredsted.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products