Genvalg til alle mod AB

Der er genvalg til hele truppen, når Lyngby Boldklub søndag eftermiddag tørner sammen med lokalrivalerne fra AB Gladsaxe.
Sæsonens sidste lokalderby byder på to hold, der har behov for pointene i hver sin ende af tabellen. I toppen kæmper Lyngby for at hænge på den absolutte top, mens AB Gladsaxe i den anden ende af tabellen kan hoppe op over nedrykningsstregen i tilfælde af sejr over Lyngby.
De Kongeblå må nok påtage sig favoritværdigheden – både ud fra forholdet mellem top og bund, men også ud fra sæsonens hidtidige møder mellem Lyngby og AB. Det hele startede i oktober sidste år, hvor Lyngby hentede en 2-1-sejr hjemme via Patrick Mortensens scoring i tillægstiden – en bedrift, han gentog i forårspremieren på Gladsaxe Stadion, hvor han lukkede og slukkede med målet til 3-0.
I DBU Pokalen har de to mandskaber også krydset klinger – igen med en Lyngby-sejr til følge. Så det er et AB-mandskab på jagt efter revanche, som søndag eftermiddag kommer på besøg på Lundtoftevej. Cheftræner Jack Majgaard Jensen har til kampen valgt at give genvalg til hele truppen fra den seneste kamp i Herfølge, hvor Lyngby endelig fik ram på HB Køge og vandt med 2-1.
Husk at købe billetter online til kampen – så sparer du både penge og slipper for kø ved billetboden.
Lyngbys trup mod AB:
1. Nicklas Højlund, 2. Mathias Mejer Knudsen, 3. Lamin Samba, 4. Mathias Tauber, 6. Rasmus Minor Petersen, 8. Martin Andersen, 9. Lasse Fosgaard, 11. Patrick Mortensen, 12. Mads Pedersen, 14. Philip Rasmussen, 15. Lee Rochester, 16. Lukas Fernandes, 18. Jeppe Tverskov, 19. Sebastian Lassen, 20. Jeppe Brandrup, 22. Bror Blume, 25. Christoffer Boateng, 29. Oliver Fredsted.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products