Midtbanespilleren klar efter overstået karantæne

foto: fodboldbilleder.dk
Jelle tilbage i truppen mod Næstved
Lyngbys vikinger skal i morgen aften forsøge at udbygge deres fornemme stime af ubesejrede kampe, når oprykkerne fra Næstved kommer på besøg på Lyngby Stadion.
Sidst de to hold mødtes, vandt De Kongeblå 3-1, og den sejr satte faktisk gang i den nuværende stime. Kampen forinden havde David Nielsens tropper nemlig tabt til Roskilde, men siden da er det blevet til fem sejre og to uafgjorte i ligasammenhæng, hvor kun FC Vestsjælland to gange har formået at tage point fra Lyngby – endda på sene scoringer i begge tilfælde.
Dette gør naturligvis De Kongeblå til storfavoritter i morgendagens kamp, ikke mindst taget i betragtning af weekendens imponerende 2-1-sejr i Silkeborg. Her scorede Jeppe Kjær begge mål, hvilket bringer ham op på seks mål i de seneste fem kampe, så de sydsjællandske gæster gør nok klogt i at holde øje med den hurtige angriber. Derudover er Bet25 Liga-topscorer David Boysen af åbenlyse årsager heller ikke et dumt bud på kampens profil, specielt fordi han tegnede sig for to af de tre scoringer i seneste sejr over Næstved.
Det er ellers ikke, fordi Lyngby generelt har væltet sig i sejre over morgendagens gæster. Faktisk er det endt uafgjort i hele fem af klubbernes seneste otte betydningsfulde kampe mod hinanden, mens Næstved til gengæld ikke har vundet en eneste af disse. Eneste opgør i nyere tid var imidlertid mødet tilbage i september måned, hvor De Kongeblå som bekendt sejrede 3-1, så på statistikken har David Nielsens mandskab ikke overraskende en fordel både på den korte og den lange bane.
Næstved kan dog glæde sig over at være inde i en fin stime, for Mogens Kroghs tropper har blot tabt én af de seneste fem kampe. Det nederlag fandt sted i en oprykkerduel mod FC Helsingør, mens det desuden er blevet til to uafgjorte resultater mod dygtige modstandere som Silkeborg og Vendsyssel. Derudover er HB Køge og FC Roskilde begge blevet besejret med henholdsvis 1-0 og 2-1, og den seneste gode form har bragt Næstved et pænt stykke væk fra nedrykningsstregen, så de på rækkens niendeplads har syv point ned til bundholdet FC Vestsjælland.
I sejren over Roskilde blev angriberen Stefan Nygaard Hansen dobbelt målscorer, og han er sammen med den offensive kreatør, Mikkel Rygaard, manden der offensivt skal få tingene til at ske for gæsterne. Det bliver også nødvendigt, hvis Næstved skal have noget med fra Lyngby Stadion, for de er først og fremmest et stærkt, defensivt kollektiv, der som oprykker kun har lukket 17 mål ind i 15 kampe. De Kongeblå skal derfor nok forberede sig på masser af boldbesiddelse og en god portion tålmodighed, når dommer Lars Skibild Jensen fløjter opgøret i gang i morgen aften klokken 19.00.
Til torsdagens kamp må trænerteamet desværre se bort fra Vito Hammershøy-Mistrati, der måtte udgå af kampen mod Silkeborg med en forstrækning i låret. Også Jeppe Brandrup må tage plads på tribunen grundet småproblemer med akillescenen. Til gengæld kan David Nielsen og co. glæde sig over igen at kunne råde over Jesper Christjansen, der er tilbage fra karantæne. Også Surprise og Mads Gabel er med blandt de 18 udvalgte i forhold til sidst.
Der er kick-off på Lyngby Stadion klokken 19.00 – køb din billet til kampen her!
 
Lyngbys trup mod Næstved BK:
1. Viktor Noring (GK), 16. Andreas Larsen (GK), 3. Michael Lumb, 4. Mathias Tauber, 6. Mads Gabel, 7. Jesper Christjansen, 8. Oke Akpoveta, 9. Lasse Fosgaard, 10. Surprise, 11. Danilo Arrieta, 12. Mads Nordam, 14. Philip Rasmussen, 15. Jeppe Kjær, 17. Casper Højer Nielsen, 19. Dennis Sørensen,  21. David Katz Boysen, 22. Bror Blume, 24. Thomas Sørensen.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products