Herolind Shala til Lyngby Boldklub

Lyngby Boldklub har hentet offensivspilleren Herolind Shala til klubben på en 2,5-årig kontrakt. Landsholdsspilleren fra Kosovo skifter til De Kongeblå fra Sparta Prag i Tjekkiet med øjeblikkelig virkning – til stor glæde for cheftræner David Nielsen:
”Det har længe været et ønske for os, at få en venstrebenet offensivspiller mere ind på holdet, så vi er rigtigt godt tilfredse med at få Herolind Shala om bord” fortæller David Nielsen, der glæder sig til at få Shala ind på holdet:
”Vi får en rigtig dygtig spiller ind, som har spillet europæisk og stået på egne ben i udlandet de sidste 3 år. Han har en god blanding af skandinavisk mentalitet og østeuropæisk temperament, og så er han en træningsmaskine der i vores miljø skal presse på og være med til at løfte kvaliteten hos holdet” lyder det fra David Nielsen.
Herolind Shala, der er født, opvokset og talentudviklet i Norge, fik sit gennembrud i den bedste norske række for Odd, hvor han spillede over 100 kampe frem til 2015. De seneste to-et-halvt år har Shala været på kontrakt i den tjekkiske storklub Sparta Prag, hvor det dog kun blev til 3 kampe – primært fordi offensivspilleren var udlejet to gange undervejs.
Først til Slovan Liberec, hvor Shala blandt andet spillede med i Europa League-gruppespillet og i alt opnåede 36 kampe med 7 mål og 4 assists til følge. I sidste sæson var Shala så udlejet til tyrkiske Kasimpasa, der blev nummer 10 i den bedste tyrkiske række. Herolind Shala har desuden spillet 4 kampe for Kosovos landshold.
”Herolind er offensivspiller, og han kan dække alle de offensive positioner, og hans track record viser også at han kan score relativt mange mål. Han skal nu ind i vores miljø og først og fremmest vænne sig til det – dernæst skal han være med til at skærpe konkurrencen på de offensive positioner, hvor han skal kæmpe om startpladserne med de øvrige folk i truppen” lyder det fra David Nielsen.
Herolind Shala skifter til Lyngby Boldklub på en transfer fra Sparta Prag, der sender Shala til træningsbanerne på Lundtoftevej med øjeblikkelig virkning. Shala får nummer 8 i Lyngby Boldklub, hvor aftalen løber frem til udgangen af 2019.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products