Talentarbejdet i Lyngby BK er en væsenlig del af klubbens DNA, og derfor er det et stort skulderklap, når de Kongeblå-talenter skal repræsentere ungdomslandsholdene. Til næste uges landsholdssamling har vi tre førsteholdsspillere afsted, hvilket har resulteret i, at kampen d. 24. marts imod Silkeborg er blevet rykket frem til onsdag d. 20. marts istedet, så vi kan have talenterne med i den vigtige topkamp.
Køb din egen plads på Lyngby Stadion på vores nye aboannements-ordning
Klik her: https://shop.lyngby-boldklub.dk/season_cards
To Lyngby-talenter udtaget til U20-landsholdet
U20-landsholdet skal en tur til Marbella i Spanien, hvor modstanderen d. 25 marts hedder Rumænien i en testkamp. Her er Lyngby-målmand Oskar Snorre og offensivspiller Gustav Marcussen udtaget til opgøret. Begge spillere er velkendte på diverse ungdomslandshold, hvor sidste deltagelse var med U21-landsholdet, der var på træningstur til Mexico i starten af året. Her blev det til spilletid for begge talenter, som endnu en gang skal ud og repræsentere de røde og hvide farver.
‘Det Røde Lyn’ udtaget til U19-landsholdets tur til England
Vores lynhurtige venstreback Adam Sørensen er endnu engang udtaget til det danske U19-landshold, der til den kommende landsholdsamling skal en tur til England. Her skal de danske drenge møde Grækenland, Tjekkiet og England i tre EM-kvalifikationskampe, hvor de to første kampe bliver spillet på Loughborough University Stadium i Loughborough, og kampen imod England bliver afviklet på St. George Park i Burton.
Vi ønsker de tre Kongeblå-talenter fra førsteholdet held og lykke landsholdssamlingerne!
Bliv klar til forårssæsonen i Lyngby Shoppen – Find dit merchandise gennem linket:
https://shop.lyngby-boldklub.dk
Læs også: Målfarlige Lyngby-stoppere sikrede 3-1-sejr over Thisted FC
Læs også: Lyngby BK vil skabe synlighed om FNs Verdensmål
Læs også: Reserveholdet klar til at spille med i mesterskabspuljen
Læs også: Flot kæmpende Lyngby-hold sikrer vigtig udesejr imod Hvidovre IF
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter
Foto: (c) fodboldbilleder.dk