Målfarlige Lyngby-stoppere sikrede 3-1 sejr over Thisted FC

Søndag var det igen tid til fodbold og stadionpølser på Lyngby Stadion efter en lang vinterpause og udekamp sidste weekend, hvor De Kongeblå vandt 1-0 mod Hvidovre IF. Dagens modstander fra Thisted FC kom til Lyngby Stadion med et 1-3 nederlag i bagagen til FC Helsingør. Thisted FC kæmper for livet i bunden af NordicBet Ligaen, der med to point til nedrykning, skulle forsøge at ligge yderligere afstand til holdene under nedrykningsstregen, hvor Lyngby skulle forsøge at rykke længere op i tabellen.

Køb de populære Lyngby Pilsnere på vores webshop
https://shop.lyngby-boldklub.dk/merchandise/Lyngby_Pilsner

Effektive Lyngby-stoppere sikrede solid føring til pausen
Halvlegen startede med Lyngby-holdet på bolden, der forsøgte at kombinere sig igennem, hvor Nicklas Mouritsen efter fem minutters spil var tæt på at sende bolden i mål på et indlæg til bagerste stolpe. Få minutter efter fik venstrebacken igen muligheden på bagerste stolpe, efter et godt Lyngby angreb sat op af Frederik Gytkjær og Jeppe Kjær, men måtte se sit hovedstød gå over Thisted-målet. Gæsterne fra Nordjylland kom til deres første reelle chance efter et kvarters spil, hvor Thisted fik tilkæmpet et par hjørnespark, som Lyngby-defensiven fint fik afværget. Efter dødboldene fik Thisted bedre fat i spillet, og de fik sat Christian Kudsk op til en åben målchance, hvor Thomas Mikkelsen kom godt ud af målet og fik afværget chancen på fornem vis.

Lyngby svarede hurtigt igen på et skarpt hjørnespark fra Rezan Corlu, der blev sat sikkert ind af Lasse Nielsen, der kom højest og headede De Kongeblå foran med 1-0. Efter Lyngby-målet sad Christian Nielsens Kongeblå-tropper på spillet og fortsatte med at skabe muligheder, imod et Thisted-hold der stod lavt på banen. Presset resulterede i endnu en Lyngby-scoring, da Lasse Fosgaard smækkede et præcist indlæg i feltet, der blev sat ind af den unge Lyngby-stopper Marcus Backmann til en 2-0-føring til De Kongeblå lige inden pausen.

Marcus Backmann lukkede kampen, trods Thisted reducering
Anden halvleg var knap nok fløjtet igang, før Thisted spillede sig ind i opgøret. Dommer Jakob Sundberg tildelte Thisted FC et straffespark, der blev sat ind af Thisted-angriberen Marcus Solberg og dermed en reducering til stillingen 2-1. Trods reduceringen fra Thisted FC, fortsatte De Kongeblå presset fra første halvleg, men fik ikke udbytte af chancerne, hvor Gustav Marcussen var tættest på med et forsøg, der gik lige over Thisted-målet. Christian Nielsen foretog første udskiftning efter en timesspil, hvor Danni König erstattede Jeppe Kjær på toppen. Lyngby-holdet foretog endnu en udskiftning i det 68′ minut, hvor Gustav Harlev erstattede Rezen Corlu på højrekanten.

Harlev satte allerede sit præg på kampen efter få minutter på banen, da han fremtvang et hjørnespark. Jesper Christjansen dukkede op på bagerste stolpe, hvor han headede Backmann, der fik sendt bolden akrobatisk i mål, og scorede for anden gang i kampen til en 3-1-føring til De Kongeblå. Lyngby kontrollede resten af halvlegen og spillede solidt bolden rundt i egne række. Den sidste Lyngby-udskiftning kom med ti minutter igen, hvor Magnus Westergaard erstattede Jesper Christjansen og kom ind til sine første minutter i foråret. Lyngby-holdet var tæt på at udbygge føringen med to minutter igen, hvor Danni König fik sendt kuglen i mål, til stor ærgrelse for Lyngby-holdet var angriberen offside, og målet blev underkendt.
Lyngby sikrede dermed sejren på 3-1 og de tre vigtige point efter endnu en sejr til De Kongeblå!

Bliv klar til forårssæsonen i Lyngby Shoppen – Find dit merchandise gennem linket:
https://shop.lyngby-boldklub.dk

Lyngby Boldklub 3 – 1 Thisted FC
Tilskuertal: 1.181

Målscorere:
1-0 – Lasse Nielsen
2-0 – Marcus Backmann
2-1 – Marcus Solberg
3-1 – Marcus Backmann

Startoptilling:
Gustav Marcussen – Jeppe Kjær – Rezan Corlu
Jesper Christjansen – Frederik Gytkjær – Martin Ørnskov (C)
Nicklas Mouritsen – Marcus Backmann – Lasse Nielsen – Lasse Fosgaard
Thomas Mikkelsen

Udskiftere: Oskar Snorre, Danni König, Emilio Simonsen, Magnus Westergaard, Mads Carlson, Gustav Harlev & Adnan Mohammed.

Køb billet til Cirkusrevyen her og støt Lyngby Boldklub
https://cirkusrevyen.dk/billetsalg/lyngby-boldklub

Læs også: Lyngby BK vil skabe synlighed om FNs Verdensmål

Læs også: Reserveholdet klar til at spille med i mesterskabspuljen

Læs også: Flot kæmpende Lyngby-hold sikrer vigtig udesejr imod Hvidovre IF

Læs også: U17 sejrede i Tyrkiet over Besiktas og Fenerbahce

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter

Foto: (c) fodboldbilleder.dk

Dobbelt op på Hebo i Future-storsejr

De unge rykker i Startblokken: Fællesskabet har givet succesoplevelser

Lucas Lissens på rundens hold