Flot kæmpende Lyngby-hold sikrer vigtig udesejr imod Hvidovre IF

Søndag var det igen tid til fodbold i NordicBet Ligaen, hvor Lyngby Boldklub gæstede Kæmpernes Arena i Hvidovre. Kampen var for begge hold vigtig, da Hvidovre med 20 point under stregen med en sejr kunne hente De Kongeblå på 23 point, og Lyngby kunne med en sejr sikre vigtige point for at kravle op i tabellen. Lyngby-fansene var til kampen mødt talstærkt op og satte lydkulissen på Kæmpernes Arena.

Køb din egen plads på Lyngby Stadion i hele foråret med et halvårs-sæsonkort
Klik her: https://shop.lyngby-boldklub.dk/season_cards

Jeppe Kjær træffer og strafferedning i intens første halvleg
Kampen startede ud med Lyngby mest på bolden, og De Kongeblå skabte allerede efter få minutters spil flere gode muligheder. Frederik Gytkjær, der gjorde comeback i Lyngby-trøjen, lå centralt på den offensive midtbane og dikterede Lyngby-spillet, hvor han flere gange fik sat Gustav Marcussen og Rezan Corlu op til chancer. U21-landsholdsaktuelle Marcussen var tæt på efter et kvarters spil, hvor hans forsøg efter en god redning fra Hvidovre-keeperen blev reddet. Efter 23 minuttersspil fik Hvidovre IF tilkendt et straffespark, som Thomas Mikkelsen tog sig af, og han reddede elegant forsøget fra Nikolaj Agger.

Efter straffesparket bølgede kampen frem og tilbage på midten af grønsværen, hvor begge hold forsøgte at bygge op, uden at skabe de store muligheder. Efter stilstand i spil og chancer skabte Gytkjær Lyngby-holdets størreste mulighed i kampen efter 35 minutter, da han i samspil med Marcussen, Corlu og Kjær fik arbejdet sig helt ind tæt under mål, desværre blev forsøget blokeret i sidste øjeblik af Hvidovres forsvar. Lyngby-presset fortsatte og med fem minutter tilbage af halvlegen, bragte Jeppe Kjær De Kongeblå i front, da han lagde bolden op i målhjørnet fra kanten af feltet til stillingen 0-1. Et flot mål! Nikolai Geertsen måtte kort for pause-fløjtet udgå med en skade og blev erstattet med Lyngby-drengen Kevin Tshiembe. Vi gik dermed til pause foran 0-1, efter en tæt første halvleg.

Godt kæmpende Lyngby-mandskab modstod presset i anden halvleg
Anden halvleg var knap nok kommet  igang, før Hvidovre IF var tæt på at udligne på et skud fra nært hold, der gik centimeter over Lyngby-målet. Marcussen der spillede en fremragende første halvleg, satte efter 53 minutter Corlu op, og et par gode driblinger samt afslutning fremtvang et Lyngby-hjørnespark. De Kongeblå kom godt ud til halvlegen og skabte flere gode muligheder i halvlegens indledning, til lyden fra Lyngby-fansene der dominerede lydkulissen.

Danni König erstattede med 20 minutter igen Jeppe Kjær, og kom ind til hans første officielle minutter i Lyngby-trøjen og dermed debut. Herefter foregik de det næste kvarter af kampen midt på banen, med mange dueller og forsøg fra begge mandskaber på at skabe reelle chancer. Den lynhurtige kantspiller, Gustav Harlev fik debut med ti minutter igen, hvor han erstattede Gustav Marcussen til sine første minutter i den Kongeblå trøje. Lyngby var ved at lukke kampen med syv minutter igen, hvor Tshiembe var tæt på at score på en skarp dødbold fra Corlu. Harlevs fart skabte store problemer for Hvidovre-forsvaret, hvor han flere gange satte hans direkte modstander og var tæt på at sætte Gytkjær op imod kampens slutning. Hvidovre havde en stor chance i kampens 90. minut, da en clearing ramte Jesper Christjansen i hovedet og sendte Marcus Mølvadgaard alene med Lyngby-målmanden. Men Mikkelsen gjorde sig stor i målet, og han diskede op med en klasseredning. Christian Nielsens tropper modstod Hvidovre presset til sidst i kampen og sikrede 1-0-sejren til stor jubel for spillere, trænere og de mange medrejsende fans!

Bliv klar til forårspræmieren i Lyngby Shoppen – Åbent hver torsdag kl. 16-18 eller gennem linket:
https://shop.lyngby-boldklub.dk

Hvidovre IF 0-1 Lyngby Boldklub 
Målscorer: Jeppe Kjær
Tilskuertal: 1.431

Startopstilling:
Gustav Marcussen – Jeppe Kjær – Rezan Corlu
Jesper Christjansen – Frederik Gytkjær – Martin Ørnskov (C)
Niklas Mouritsen – Nikolai Geertsen – Lasse Nielsen – Lasse Fosgaard
Thomas Mikkelsen

Udskiftere: Oskar Snorre, Kevin Tshiembe, Danni König, Emilio Simonsen, Kristian Lindberg, Mads Carlson & Gustav Harlev.

Køb billet til Cirkusrevyen her og støt Lyngby Boldklub
https://cirkusrevyen.dk/billetsalg/lyngby-boldklub

 

Læs også: Lyngby BK vil skabe synlighed om FN’s Verdensmål

Læs også: Køb dit halvårs-sæsonkort til foråret

Læs også: Lyngby Boldklub klar til 2. sæson af eSuperligaen

Læs også: Veloverstået transfervindue for De Kongeblå

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter

Foto: (C) fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products