U17 sejrede i Tyrkiet over Besiktas og Fenerbahce

Lyngby Boldklubs U17-mandskab er netop hjemvendt fra træningstur i Tyrkiet, med flotte resultater og vigtig erfaring i bagagen. De Kongeblå talenter spillede fire træningskampe på turen, hvor det blev til sejre over flere af de tyrkiske storklubber. Turen for U17-holdet var en succes for De Kongeblå, som du kan læse mere om herunder i artiklen.

Du kan allerede nu sikre din egen faste plads på Lyngby Stadion i foråret
Køb dit halvårs-sæsonkort her


Flot sejr over “De Sorte Ørne” fra Besiktas

Første træningskamp blev spillet på Besiktas træningsanlæg, som skulle blive en god start på træningslejren. Lyngby-talenterne sad på  kampen og havde et generelt godt tag på “De Sorte Ørne” fra det centrale Istanbul. Kampen endte 3-1 til De Kongeblå, hvor Rasmus Obling, William Maretti og Waldemar Kattrup noterede sig for Lyngby-scoringerne.

Besiktas 1-3 Lyngby Boldklub
Målscorer: Rasmus Obling, William Maretti & Waldemar Kattrup

Veloplagte Galatasaray nedlagde De Kongeblå efter effektiv halvleg
Næste kamp, der ventede i Tyrkiet, var allerede dagen efter, imod rekord-klubben Galatasaray fra den europæiske-del af byen. Kampen skulle vise sig at blive lærerig for Lyngby-holdet, hvor et veloplagt Galatasaray-hold straffede fejlene i Lyngby-forsvaret hårdt. Vores talenter kom ellers godt ud til kampen og spillede gode første 20 minutter, hvor et tyrkisk-mål desværre satte gang i målmaskinen. 3-0 nede ved pausen til en dygtig modstander blev der rettet op på i anden halvleg, hvor William Maretti scorede via et frispark. Kampen endte 4-1 til Galatasaray, som på dagen spillede en god kamp og straffede vores fejl.

Galatasaray 4-1 Lyngby Boldklub
Målscore: William Maretti

Sent comeback sikrede anden sejr i Tyrkiet over Pendikspor
Lyngby-dregene skulle op på hesten igen allerede dagen efter nederlaget, hvor Pendikspor ventede. Der blev roteret meget til denne kamp efter to kampe på kort tid. Bagud 0-1 ved pausen blev der leveret et flot comeback til sidst i kampen. Lyngby-mandskabet leverede i de sidste 20 minutter af kampen et flot comeback og vendte kampen til en 3-1 sejr på et selvmål af Pendikspor og to mål fra Alexander Petræus.

Pendikspor 1-3 Lyngby Boldklub
Målscorer: 2x Alexander Petræus & Pendikspor selvmål

Storsejr over Fenerbahce afslutter træningsturen for U17
Sidste kamp i Tyrkiet blev spillet på Fenerbahces træningsanlæg, hvilket blev en flot sejr over klubben fra den østlige-del af Istanbul. Efter en tæt og intens første halvleg kunne U17-mandskabet gå til pause ved stillingen 0-0 efter flere flotte redninger fra den tyrkiske-målmand. Efter pausen kom Lyngby-holdet godt ud til anden halvleg, hvor to Kongeblå-scoringer knækkede Fenerbahce. Talenterne leverede en fremragende kamp og endte med at tage hjem til Danmark på en 4-0 sejr over den tyrkiske traditionsklub.

Fenerbahce 0-4 Lyngby Boldklub
Målscorer: 2x William Maretti, Alexander Petræus & Casper Winther

Besøg Lyngby Shoppen hver torsdag, der holder åbent 16.00 – 18.00
Se vores merchandise udvalg her

Andre akademi resultater fra weekenden:

U19 hentede uafgjort i Sverige trods udvisning
Lyngby Boldklubs ældste talenter skulle lørdag på tur over sundet, hvor Helsingborg IF ventede i en træningskamp. Kampen blev spillet med høj intensitet fra start af, som resulterede i mange fysiske dueller. Allerede efter 20 minutters spil blev U19-holdet reduceret til 10 mand, hvilket gjorde betingelserne svære for De Kongeblå, som gik til pause bagud med 2-1. I anden halvleg kæmpede holdet sig tilbage og fik udlignet til stillingen 2-2, hvilket blev kampens resultat.

Helsingborg 2-2 Lyngby Boldklub
Målscorer: Markus Lindberg & Willads Delvin

Køb billet til Cirkusrevyen her og støt Lyngby Boldklub
https://cirkusrevyen.dk/billetsalg/lyngby-boldklub

Læs også: Lyngby BK vil skabe synlighed om FN’s Verdensmål

Læs også: Køb dit halvårs-sæsonkort til foråret

Læs også: Lyngby Boldklub klar til 2. sæson af eSuperligaen

Læs også: Veloverstået transfervindue for De Kongeblå

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter

SPAREKASSEN DANMARK LØFTER ENGAGEMENTET OG BLIVER TOPPARTNER 

Glad Oskar Buur vil hjælpe Lyngby til overlevelse

Lyngby Boldklub henter Oskar Buur

0
    0
    Din kurv