Ungdomsweekend: Sejr mod løverne fra København og målfest mod B93

Der var fire hold i aktion i den forgange uge, da U19- og U17-holdene var oppe imod Silkeborg IF på udebane. U15 skulle duellere mod FCK, og U15 havde kamp mod B93. Læs om alle opgørene her, hvor du også kan se målene.
U19 spillede remis i Silkeborg på sen udligning
De ældste Lyngby-talenter var draget til Jylland for at spille mod Silkeborg IF, og det endte med blive en tæt kamp, hvor Lyngby-holdet var bagud det meste af kampen, men på en sen udligning af Waldemar Kattrup fik De Kongeblå et point med hjem til Kongens Lyngby. Cheftræner Christian Sørensen havde følgende at sige efter opgøret:
”Vi oplever to forskellige halvlege, hvor vi i den første har lidt udfordringer med både at få sat presset ordentlig ind, samt at have lange nok perioder på bolden – på trods af det, laver vi et acceptabelt antal chancer, og holder ligeledes Silkeborg fint nede.
Vores anden halvleg er meget tilfredsstillende, hvor vi særligt i de sidste 30 minutter får sat Silkeborg under et stort tryk. Vi finder gode løsninger på bolden og skaber et godt antal chancer – desværre får vi scoret for sent til at få de tre point.”
U19: Silkeborg IF – Lyngby Boldklub 1-1
1-1 Waldemar Kattrup
U17 ramte ikke dagen mod Silkeborg
U17-holdet var også en tur i Silkeborg, og der ventede en svær kamp for Mads Kristensens tropper, da de skulle op imod rækkens nummer et. Silkeborg-mandskabet startede også stærkt, og de bragte sig foran 2-0. Men Alexander Petræus fik på spektakulær vis scorede direkte på, da Lyngby-holdet gav bolden op, og dermed stod den 2-1. Desværre kom De Kongeblå ikke tættere på, og der manglede den fornødne kvalitet både med og uden bold. Kampen endte derfor 5-1 til de rødblusede, der cementerede deres førsteplads.
U17: Silkeborg IF – Lyngby Boldklub 5-1
2-1 Alexander Petræus
U15 nedlagde løverne fra Frederiksberg
U15 var taget en tur til Frederiksberg, hvor de skulle møde FC. København. Første halvleg var bolden primært på på FCK’s fødder, men det var alligevel U15-drengene, der bragte sig foran 1-0 midtvejs i første halvleg på et fint opspil. Efter pausen fik U15-drengene dog mere momentum på bolden, og det medførte da også endnu en scoring til 2-0 efter en god periode. FC København pressede derefter på for en reducering og havde flere gode tilbud, men både stolpen og god fight fra U15-mandskabet gjorde, at FCK kun fik reduceret til 1-2 på et straffespark, hvilket også blev slutresultatet. God sejr af U15 drengene!
U15: FC København – Lyngby Boldklub 1-2
0-1 Oliver Sylvest
0-2 Oliver Sylvest
Målfest da U14 slog B93
Der var fart over feltet, da U14 hjemme tog imod B93. Hjemmeholdet kom hurtigt foran 1-0, og første halvleg var et rent målorgie. Hele 7-1 stod det ved pausen. B93 gjorde deres bedste for at skabe spænding i opgøret, men storsejren var aldrig for alvor i fare. Slutresultatet blev hele 9-4 til hjemmeholdet.
U14: Lyngby Boldklub – B93 9-4

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products