Der var både sejre, uafgjorte og nederlag i denne uge for vores akademihold, hvor vores U19-hold har startet en sejrsstime, og vores yngste talenter var ude i noget af et drama i deres pokalkamp. I kan læse mere om ugens akademi-resultater her.
Anden sejr i streg for U19
Hjemme i Kongens Lyngby skulle U19-mandskabet tage imod gæster fra Sydjylland, og De Kongeblå endte med at tage alle tre point mod SønderjyskE, hvilket var anden sejr i streg for de ældste akademitalenter, der dermed er inde i en god stime. U19-cheftræner Christian Sørensen var glad efter sejren, og han havde følgende at sige:
”Først og fremmest er vi glade for de 3 point. Drengene fortjente dem ikke kun i dag, men for deres arbejde igennem længere tid. Vi spiller 60 min. i totalt kontrol, men bliver for usammenhængende i positionerne og presset derefter – Overordnet set et meget tilfredsstillende udtryk i størstedelen af tiden, men samtidig også en erfaring i, hvor meget vores fokus betyder for opretholdelsen af niveau.”
U19: Lyngby Boldklub – SønderjyskE 3-1
1-0 Karim El-Haddouchi
2-0 Willads Delvin
3-1 Mads Højlund
Uafgjort i de døende sekunder for U15-mandskabet
U15-holdet var taget en tur til Vestegnen for at spille mod Brøndby IF, hvor der ventede en svær kamp mod de blågule. Men Lyngby drengene spillede en flot kamp, hvor de var foran to gange i løbet af kampen, og det lignede faktisk også, at de skulle tage alle tre point med hjem til Kongens Lyngby. Desværre udlignede Brøndby kort før tid på et straffespark, og dermed endte det med pointdeling mellem de to hold efter en flot kamp af De Kongeblå med godt presspil og masser af chancer.
U15: Brøndby IF – Lyngby Boldklub 2-2
0-1 Emil Fosgrau
1-2 Oliver Sylvest
Nederlag i Brødnvt for U14
U14-mandskabet var også taget en tur til Brøndby, og de måtte desværre rejse tomhændet. Det blev en kamp, der var præget af mange små tilfældigheder, dueller og den havde generelt et rodet udtryk. Lyngby-drengene kom bagud med 2-0, og men fik reduceret, hvor de også havde en rigtig god chance for at udligne, men det endte i stedet med en 3-1-scoring til Brøndby. Så en lige kamp mellem to hold, hvor Lyngby-holdet også godt kunne have hentet et eller tre point, men de måtte desværre rejse hjem med nul.
U14: Brøndby IF – Lyngby Boldklub 3-1
1-2 Magnus Devald
U13 videre i pokalen efter stort drama
U13 spillede torsdag aften, i blæsende omgivelser, mod FC Helsingør i pokalturneringens kvartfinale. Der var en pokalsemifinale på spil.
2 halvleg er samme billede som 1 halvleg hvor chancefordelingen er lige og Lyngby stadigvæk er mest på bolden, men har svært ved at omsætte chancer og boldbesiddelse til mål. FC Helsingør er til gengæld effektive på deres chancer og omsætter dem til 2 mål. U13 er dermed bagud 0-3 med 20 min igen og mulighederne for videre avancement er små.
Troen på tingene forsvinder dog ikke og en scoring i 42 min giver tro på det igen, hvilket i sidste 5 min bliver spil til et mål, FC Helsingørs mål. Og U13 får omsat dominansen til 2 mål, hvoraf det ene bliver scoret i 2 min overtid.
3-3 slutter ordinær tid og kampen går direkte i straffesparkskonkurrence. Her viser U13 sig køligst og vinder 9-8. Dermed er U13 videre i pokalen, hvor der skal spilles pokalsemifinale mod enten LSF, Brøndby eller Vallensbæk/Sundby
U13 næste kamp er ude mod Farum 3/11, som er sidste turneringskamp i efteråret.
U13-pokalkamp: FC Helsingør – Lyngby Boldklub 3-3 (8-9 efter straffesparkskonkurrence)
1-3 Pablo Palomino
2-3 Pablo Palomino
3-3 Pablo Palomino
Vil du være en fast del af fællesskabet på Lyngby, så kan du købe sæsonkort til Lyngby Stadion, hvor vores nye abonnementssystem sikrer, at det giver mening at tegne uanset hvornår på sæsonen. du påbegynder det.
Se også: SAMMEN FOR LYNGBY – 2. AFSNIT
Læs også: Fire kongeblå talenter udtaget til U16-landsholdet
Læs også: 500 skønne vikinger har meldt sig ind i “De Små Vikinger”
Læs også: Lyngby Boldlub går med i eSuperligaen
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.
Foto (c) fodboldbilleder.dk