500 skønne vikinger har meldt sig ind i "De Små Vikinger"

Siden vi i juni åbnede op for tilmeldingen til vores børneklub “De Små Vikinger”, har vores kortprinter været aktiveret i pendulfart, og vi har nu rundet 500 små vikinger i børneklubben, og vi er ovenud lykkelige for hver og en. Der har været flere tiltag i børneklubben hvor vores børnetribune er blevet taget godt imod, og i Faxe Kondi Fanzonen er Haakon altid klar på leg og billeder. Vi har også fået mange billeder med glade børn, der modtager deres personlige fødselsdagshilsener fra spillerne, og vi elsker at sende dem ud. Indmeldelsesgaven på 50 % rabat på spillertrøjer er ligeledes blevet taget godt i mod, og der har der været mange bestillinger.
Inden jul kommer der til at være lidt spas og ballede for tilmeldte i børneklubben. Det er nemlig muligt for ens barn at komme på banen og sparke straffespark mod Haakon, hvor man kan vinde en vand og pølse. Til kampen mod FC Helsingør skal man tilmelde sig lodtrækningen på mailen: sg@lyngby-boldklub.dk, og så trækker vi tre heldige børn ud, der skal ind og sparke på banen i pausen. På onsdag den 24. oktober har vi også konkurrence i Faxe Kondi Fanzonen, hvor børn under 15 år har mulighed for at deltage i konkurrencen om en signeret børnetrøje fra Adnan Mohammad, når der skal dystes i blindefodbold.
Vi er i fuld gang med at klargøre begivenheder eksklusivt for børneklubsmedlemmer:  Blandt andet kommer der til at være juleklippeklistre-dag inden jul, hvor der vil være gløgg, æbleskiver, varm kakao og flere juleting. Børneklubsmedlemmer vil komme gratis med, og det vil koste et beløb at deltage, hvis man er ikke er medlem eller er voksen.
Indmelding
Børneklubben har gratis indmeldelse for børn under 14 år, og den er blevet oprettet, da vi rigtig gerne vil have flere børn på stadion, og gerne vil skabe et fodboldfællesskab for de mindste, hvor de kan nyde fodbold og sammenhold i sjove og afslappede rammer.

Meld dit barn ind her!

“De Små Vikinger” er for alle børn under 14 år, og hvis man melder sit barn ind, så vil barnet have fri adgang til alle hjemmekampe på Lyngby Stadion. Der vil også være særlige events for børn, personlige fødselsdagshilsener og flere fordele, som vi har listet op nedenfor.
Fordele i børneklubben “De Små Vikinger”:

  • Gratis adgang til hjemmekampe på Lyngby Stadion
  • Personlige fødselsdagshilsener fra sin yndlingsspiller sendt med posten
  • Særlige børneevents – Rundtur på stadion, få at lov spille mod spillere, se en træning
  • Gave på fødselsdag kan afhentes i shoppen på kampdage
  • 10% på alt i shoppen på kampdage
  • 50% på spillertrøje ved indmeldelse. Man får kode med i sit velkomstbrev

Derudover kan du glæde dig til at modtage tilbud om unikke fan-oplevelser for børn, eksempelvis rundtur på Lyngby Stadion på en kampdag, møde med spillerne og meget andet.
Man kan være med i børneklubben, til og med den sæson man bliver 14 år gammel. En ny sæson starter 1. juli hvert år.
På kampdage kommer der til at være masser af aktiviteter i Faxe Kondi Fanzonen for “De Små Vikinger”, hvor Haakon og flere børneansvarlige kommer til at være til stede og hygge med børnene. Der vil altid være flere børneansvarlige til stede, så vi har sikre rammer for alle de små vikinger. “De Små Vikinger” kommer også til at have deres egen børnetribune, som kommer til at være den tribune, der i sidste sæson hed ‘Øst Nord’, hvor Haakon vil følge alle børn hen inden kampstart, så alle er klar, når kampen starter.

Meld dit barn ind her!

Til de voksne vil man passende kunne købe et sæsonkort på abonnementsordning, som giver billigere adgang til Lyngby Boldklubs hjemmekampe, og man skal kun betale månedligt. Det kan man læse mere om og købe her.
Du kan sikre dig billet til næste hjemmekamp mod Fremad Amager onsdag den 24. September kl. 18.00. Du kan købe billetter fra bare 70 kr. i forsalg. Det kan man købe ved at klikke her.
Se også: SAMMEN FOR LYNGBY – 2. AFSNIT
Læs også: Lyngby Boldlub går med i eSuperligaen
Læs også: Gustav Marcussen udtaget til U20-landsholdet
Læs også: Oskar Snorre udtaget til vigtige U21-landskampe
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products