VIDEO: U14-akademiholdet vinder Neon Cup 2018 i Serbien

U14 var i sidste uge i Beograd, hvor de blev indkvarteret på det Serbiske Fodboldforbunds fodboldcenter. Faciliteterne var helt i top, og drengene blev indkvarteret på de værelser, som normalt tilhører de serbiske A-landsholdsspillere. I turneringen var stærke hold som Røde Stjerne og Partizan Beograd, så der ventede nogle svære kampe forude for de unge kongeblå talenter.
De fik dog en god start på turneringen med syv point i gruppen, hvor de gik ubesejret i tre kampe. I semifinalen skulle de op imod Partizan Beograd, hvor De Kongeblå endte med at trække sig sejrsrigt ud med en 2-0-sejr. Dermed ventede Vojvodina i finalen, som virkelig gav Lyngby-drengene kamp til stregen, og de bragte sig også foran i kampen. Men de fik kæmpet sig tilbage, og efter en intens kamp, der måtte helt ud i straffesparkskonkurrence for at blive afgjort, endte Lyngby Boldklub med at vinde 4-1, da de scorede på deres første fire spark, og målmand Nikolaj Kristensen reddede to spark. Som en lille bonus blev Mads Beyer også valgt til turneringens spiller, og vi har hørt rygter om, at han stadig sover med trofæet.
U14-cheftræner Dan Brimsvik var også en stolt mand efter turneringen, hvor han så et hold, der fungerede som kollektiv, og som viste internationalt snit:
”Det var enormt rart for os at se, at vi i alle kampene tager alle situationer alvorligt. Vi spiller os helt ud i alle kampene, og det er det der skal til for at være med når vi er i udlandet. Nu skal vi tage tempoet fra kampene, og de erfaringer vi har gjort os, med hjem til Danmark” siger U14-cheftræner Dan Brimsvik.
Placeringer fra turneringen:

  1. Lyngby Boldklub
  2. FK Vojvodina
  3. FK Red Star
  4. Partizan Beograd
  5. FK Cukaricki
  6. LPS Batulan
  7. FK Zemun
  8. FK Rad

Turnerings spiller: Mads Beyer, Lyngby Boldklub
Læs også: Invitation til fredagsbar med Friends of Lyngby, Birger Jørgensen og Mark Strudal
Læs også: Gustav Marcussen udtaget til U20-landsholdet
Læs også: Oskar Snorre udtaget til vigtige U21-landskampe
Læs også: Adam Sørensen er udtaget til U19 EM-kvalifikationskampe
Læs også: Oliver Kryger og Maurits Kjærgaard i aktion for U16-landsholdet
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products