Oskar Snorre udtaget til vigtige U21-landskampe

Oskar Snorre er endnu engang udtaget til det danske U21-landshold, der henholdsvis den 12. og 16. oktober møder Polen og Færøerne i nogle afgørende EM-kvalifikationskampe. Dermed har Snorre mulighed for at få debut, hvis han kommer på banen i en af de to kampe. Det danske landshold ligger godt til i deres pulje, hvor de efter 8 kampe ligger nummer et med ét point ned til Polen, hvorfor det er nogle kampe af ganske afgørende betydning, der venter Snorre og resten af de danske U21-drenge. Vi glæder os til at følge Snorre og resten af holdet i de kommende kampe, der kan sende Danmark snublende tæt på EM.

Vi kan også kippe med flaget for Jacob Bruun Larsen, der igen er med på U21-landetholdet efter nogle stærke præstationer for Dortmund! Tillykke til ham.

Yderligere skal det også nævnes, at det danske A-landshold ligeså er blevet udtaget til kampene mod Irland og Østrig, hvor tidligere Lyngby-spillere Lasse Schöne, Anders Christiansen og Yussuf Poulsen er med. Også de, og landsholdet, skal have et stort held og lykke med på vejen til kampene.

Se også: SAMMEN FOR LYNGBY – 2. AFSNIT

Læs også: Adam Sørensen er udtaget til U19 EM-kvalifikationskampe

Læs også: Jonathan Ægidius indkaldt til U17-landsholdet

Læs også: Oliver Kryger og Maurits Kjærgaard i aktion for U16-landsholdet

Læs også: Sæsonkortsalg overgår sidste år – Sammen For Lyngby

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

NBL
Top