Sejrsweekend for akademiholdene

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Det var en weekend med fuld plade for Lyngby Boldklub, da alle akademihold vandt deres kampe, og A-holdet rundede af med at slå Silkeborg. Det var U17, U15, og U13 der var i aktion herhjemme i Danmark, og så sikrede vores U14-hold sig også titlen ved Neon Cup i Serbien, som vi bringer en selvstændig historie om.

U17 slår SønderjyskE 3-0
U17 skulle lørdag spille mod SønderjyskE, hvor indledning af kampen blev svær på grund af individuelle fejl, men drengene fik spillet sig tilbage i kampen, selvom opgøret blev forstyrret af mange spilstop. Defensiven stod rigtig godt, hvor holdet i fællesskab fik lukket ned, og det var kun på standarder, det andet hold var tilnærmelsesvis farlige. I den anden ende var de kongeblå spillere dygtige, og de endte med at lave tre mål, hvor det ene var på hjørne, og mål nummer to var på straffe. Generelt en god kamp hvor holdet efterlod et positivt indtryk, og det giver altid et smil på læben at score tre mål og holde modstanderen fra at score.

Lyngby Boldklub – SønderjyskE 3-0
1-0 Mads Emil Langberg
2-0 Maurits Kjærgaard (straffe)
3-0 Filip Panjeskovic

Flot comeback af U15-holdet
U15 tog imod HB Køge på hjemmebane. U15 holdet var mest på bolden hele første halvleg, mens Køge stod lavt og forsvarede, mens de satsede på omstillinger og dødbolde. Det blev også dyrt for U15 holdet, da drengene havde svært ved at bryde igennem. Drengene gjorde alt hvad de kunne for komme frem til chancer, men et boldtab gjorde, at Køge fik en omstilling, som der blev lavet frispark på. Dette frispark sparkede Køge flot ind til pausestillingen 0-1.
Anden halvleg satte Lyngby-holdet tempoet op, og de fik skabt mange gode chancer. Det resulterede også i scoringer til både 1-1,2-1 og 3-1. Derudover ramte drengene overliggeren to gange og fik skabt yderligere godt med chancer. Flot comeback af talenterne i en svær kamp!

Remis og en dramatisk sejr for U13
U13 spillede torsdag hjemme mod Køge, som de tidligere i turneringen havde slået 4-1. Det skulle dog ikke blive samme succes som første kamp. Lyngby havde gennem kampen en del boldbesiddelse, men holdet havde svært ved at nedbryde et godt organiseret Køge hold. Køge var derudover skarpe i deres omstillinger, som gav dem flere chancer, heriblandt to mål.

Lyngby fik selv scoret to flotte mål, hvor der blev spillet flot gennem Køges organisation. Det blev dog ikke til flere mål.Med to mål til hvert hold blev resultatet uafgjort.

Lyngby Boldklub – HB Køge 2-2
1-1 Rumle Bang
2-2 Julius Frost

Sen scoring sikrede sejr mod de blågule
Lørdag skulle U13-mandskabet hjemme op imod Brøndby, i hvad der skulle vise sig og være en dramatisk kamp. Første halvleg bar præg af en lige kamp, hvor Lyngby manglede den sidste skarphed til at skabe chancerne til at score, mens Brøndby en enkelt gang viste skarphed og kunne gå til pause foran 1-0.

Anden halvleg var en lige forestilling ligesom første halvleg, men fik først scoringer i de sidste ti min, hvor der blev scoret hele fire mål. Lyngby startede med at udligne til 1-1. Efterfølgende kom Lyngby også foran 2-1 på en kontroversiel scoring, hvor Brøndby blev fanget højt i banen efter et hjørnespark, der pludselig blev lavet om til et målspark, som Lyngby hurtigt satte i gang og scorede på.

I fairplay-ånden besluttede Lyngby at give Brøndby et mål på grund af den store fejlkendelse fra dommerens side af. Dermed var stillingen 2-2 med syv minutter tilbage af kampen. Dramatikken var dog ikke forbi endnu. Tre minutter før lukketid lykkedes det Lyngby at trække sig sejrrigt ud af kampen med en flot scoring til 3-2, hvor Noah Kretzschmar kunne fuldende sit hattrick blot 20 min, efter han var blevet skiftet ind.

En flot kamp af Lyngby U13 blev belønnet med sejren til allersidst.

Næste opgave for U13 er endnu en kamp mod Brøndby på torsdag 11. oktober

Lyngby Boldklub – Brøndby IF 3-2
51. min 1-1 Noah Kretzschmar
53. min 2-1 Noah Kretzschmar
57. min 3-2 Noah Kretzschmar

Læs også: Invitation til fredagsbar med Friends of Lyngby, Birger Jørgensen og Mark Strudal
Læs også: Gustav Marcussen udtaget til U20-landsholdet
Læs også: Oskar Snorre udtaget til vigtige U21-landskampe
Læs også: Adam Sørensen er udtaget til U19 EM-kvalifikationskampe
Læs også: Oliver Kryger og Maurits Kjærgaard i aktion for U16-landsholdet
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products