3-1-sejr i rodet affære

I vinterens næstsidste test var Lyngby-mandskabet taget en tur til samarbejdsklubben Helsinge Fodbold, hvor der ventede et opgør mod Hillerød Fodbold. Vejret viste sig fra sin bedste side, da spillerne blev mødt af høj sol og blå himmel.

Lyngby-dominans i første halvleg med få chancer
Opgøret startede med Lyngby-holdet i teten, men chancerne udeblev, og kampbilledet var en anelse rodet. I defensiven gav holdet dog intet væk, og Hillerød havde først et forsøg efter 30 minutter. Inden da havde De Kongeblå imidlertid bragt sig foran. Frederik Gytkjær havde spillet Gustav Marcussen fri i dybden, og alene med målmanden placerede ‘Gus’ den fornemt over i højre side, og så stod den 1-0 til Lyngby.

Der var lidt for mange boldtab, hvilket gjorde, at de store chance udeblev for De Kongeblå, og en kort tilbagelægning efter 40 minutter var lige ved at koste.  Oskar Snorre i Lyngby-målet ville det imidlertid anderledes, og han kom flot ned og slog bolden til hjørne, da Hillerød-spilleren forsøgte at runde ham. Der blev ikke scoret mere i første halvleg, og dermed førte Lyngby 1-0 ved pausen.

Geertsen nettede mod tidligere hold
Lyngby-holdet udnyttede alle otte udskifninger i pausen, og det var derfor et næsten nyt mandskab, der startede anden halvleg. Spillet flød stadig ikke godt, men Lyngby-holdet fik rykket spillet en god portion meter længere frem på banen, hvilket førte til langt flere afslutninger mod Hillerød-målet. Hillerød havde dog deres bedste tilbud efter ti minutter af anden halvleg, da et godt indlæg var lige ved at blive prikket i kassen, men Mikkelsen og Backmann fik afværget i fællesskab.

Cirka et kvarter inde i halvleg fik Jeppe Kjær faktisk banket læderet i kassen, men der blev dømt offside. Herefter satte Lyngby-holdet sig virkelig på spillet, og efter 72 minutter gav det pote. Rezan Corlu lagde et skarpt indlæg indover fra hjørne, og i feltet kom en fremstormende Nicolai Geertsen, der pandede bolden på stolpen, og han var selv over returen, og så stod den 2-0.

I de sidste femten minutter havde Lyngby-mandskabet rigeligt med afslutninger, men de var ikke skarpe nok til at føre til mål. Jeppe Kjær ville det dog anderledes, og han fik god aflevering fra Marus Backmann, hvor han fra midten af banen drev bolden frem. Da han til sidst nåede frem i feltet, skød han flot bolden i modsatte hjørne, og så førte De Kongeblå 3-0. I overtiden fik Hillerød reducerdet til 1-3 på et flot skud efter en dødbold. Kampen endte 3-1 til Lyngby-holdet, efter en rodet kamp, hvor der manglede kvalitet i afleveringsspillet.

Næste test for De kongeblå bliver søndag den 24. februar, hvor der venter et dobbeltopgør mod HB Køge og Avarta på hjemmebane i Kongens Lyngby.

Hillerød Fodbold 1-3 Lyngby Boldklub
26′ 0-1 Gustav Marcussen
72′ 0-2 Nicolai Geertsen
88′ 0-3 Jeppe Kjær
91′ 1-3 Philip Lindgaard

Startopstilling:

Danni König
Gustav Marcussen – Frederik Gytkjær – Adnan Mohammad
Jesper Christjansen – Martin Ørnskov
Nicklas Mouritsen – Nicolai Geertsen – Marcus Backmann – Kevin Tshiembe
Oskar Snorre

Bænken: Thomas Mikkelsen, Emilio Simonsen, Kristian Lindberg, Gustav Harlev, Mads Carlson, Daniel Stückler, Rezan Corlu og Jeppe Kjær.

Du kan allerede nu sikre din egen faste plads på Lyngby Stadion i foråret
Køb dit halvårs-sæsonkort her

Læs også: Køb dit halvårs-sæsonkort til foråret

Læs også: Lyngby Boldklub klar til 2. sæson af eSuperligaen

Læs også: Veloverstået transfervindue for De Kongeblå

Læs også: Velkommen i Lyngby-familien til Cirkusrevyen

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

Fansene kårede Lucas Lissens til Man of the Match

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

0
    0
    Din kurv