De Kongeblå er tilbage fra træningslejr

De Kongeblå vendte i går hjem fra træningslejren i Tyrkiet efter ni produktive dage med mange træningspas, træningskampe og teambuilding:

”Vi går helt sikkert styrket herfra. Vi har præsteret godt både på træningsbanen og til kampene” siger Christian Nielsen efter slutfløjtet mod Shirak.

Og netop kampen mod Shirak blev slutningen på træningslejren, en kamp hvor modstanderen stod meget lavt og tvang De Kongeblå til at forsøge at lirke et solidt forsvar op:

”De stod dybt og ekstremt kompakt og afgav initiativet til os. Men det betød også, at vi havde svært ved at komme frem til de chancer, som skal bruges for at score målene” forklarer Christian Nielsen.

Du kan allerede nu købe billetter og sæsonkort til forårssæsonen hvor De Kongeblå skal forsøge at videreføre de gode takter fra opstarten.

Det var to meget forskellige modstandere, når det angår udgangspunkt til kampen, med TSV Hartberg der gerne ville presse højt, hvilket gav Lyngby mulighed for at træne omstillingsspillet, og FC Shirak som med det lave udgangspunkt tvang de kongeblå drenge til at øve sig i at åbne et kompakt forsvar. Men Christian Nielsen så dette som en god træning forud for de forskellige kampe, som Lyngby i foråret vil blive udsat for:

”Noget af det sværeste er at bryde et så kompakt forsvar ned, og hvis vi kigger tilbage på efteråret, kan vi godt nikke genkende til, at vi har set det tidligere”.

Og når man møder et kompakt hold, så viser det også de ting, som Chritian Nielsen gerne vil bygge videre på frem mod sæsonstarten i marts:

”Vores boldomgang var fornuftig, men efterhånden som kampen skred frem, mister vi lidt strukturen og folk prøver at tage sagen i egen hånd, hvilket sjældent er måden at løse det på, og derfor skal vi være mere disciplinerede fremadrettet, når vi møder den slags modstandere”.

Men en sådan træningslejr som De Kongeblå har været på, giver nogle muligheder, som man ikke har derhjemme:

”Vi har haft mulighed for at lægge ekstra lag på, gå i detaljen og vi er meget mere afklaret, end da vi tog afsted. Vi har udnyttet at have adgang til spillerne hele døgnet, og har både haft individuelle snakke, snakke i grupper og snakke i holdet” fortæller Christian Nielsen.

Køb billet til Cirkusrevyen her og støt Lyngby Boldklub
https://cirkusrevyen.dk/billetsalg/lyngby-boldklub

Læs også: Køb dit halvårs-sæsonkort til foråret

Læs også: Veloverstået transfervindue for De Kongeblå

Læs også: Carlson matchvinder da Lyngby tog flot skalp

Læs også: Velkommen i Lyngby-familien til Cirkusrevyen

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter

Seks point ud af ni mulige i Farum

Abdullah Aslani er udtaget til nordmakedonske U18-landshold

Dommerne er også en del af fodboldfamilien

0
    0
    Din kurv