Nielsen: Masser at bygge videre på

De Kongeblå løb ind i en stærk modstander i årets første træningskamp, da Malmø FF var på besøg i Kongens Lyngby. Efter tre gange 35 minutter var stillingen 5-1 til de svenske gæster, men det var alligevel en fortrøstningsfuld cheftræner, der så masser af ting, som holdet kunne bygge videre på, og han så et mandskab, der spillede sig bedre med i kampen, som opgøret skred frem:

“Det vigtigste for os var at få fordelt de spilleminutter, der var til rådighed, så hver spiller blev doseret optimalt i forhold til, hvor de er lige nu, og den del lykkedes vi rigtig fornuftigt med. Vi møder en klasse modstander i dag, og i perioder var det tydeligt, at vi er tidligt i vores opstart i forhold til dem. Dog får drengene arbejdet sig godt ind i opgøret, og selvom nogle måske skulle spille ude af positioner, så går vi fra kampen med oprejst pande, og vi har masser at bygge videre på” siger Christian Nielsen, der synes, det er fedt at være i gang, og nu kan man gå endnu mere i detaljen med spillet og positionerne i forhold til at have et kampbillede at forholde det til:

“Vi er endelig i gang, hvilket altid er fedt. Men nu har vi også noget snakke om i forhold til kampbilledet. Så vi kan gå mere i detaljen i forhold til vores spil og dykke ned i relationer samt positioner. Malmø spiller måske atypisk i forhold til de hold, som vi møder i 1. division, men det var en god prøve at møde en så stærk modstander i forhold til at se den intensitet og kvalitet, der skal til. Nu venter en god og intens træningsuge, hvor vi kan bygge videre på de ting, som vi så i dag, og så venter en kamp mod Halmstads” lyder det fra den kongeblå cheftræner.

Næste opgør for De Kongeblå er fredag den 1. februar kl. 16:00, hvor Halmstads BK venter på udebane.

Skal du med i vores nye CykelNetværk?
Så læs mere ved at klikke her

Læs også: Organisationsændring og ny direktør i Lyngby Boldklub A/S

Læs også: Lyngby Shoppen får åbningstid om aftenen

Læs også: Lyngby Boldklub skriver ny lang kontrakt med Adam Sørensen

Se også: VIDEO – 4. afsnit af “Sammen For Lyngby

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv