Lyngby Boldklub skriver ny lang kontrakt med Adam Sørensen

Lyngby Boldklub har forlænget kontrakten med forsvarsspilleren Adam Sørensen, der har skrevet under på en ny aftale frem til sommeren 2022.

18-årige Adam Sørensen har i et svært år for Lyngby Boldklub været en af de spillemæssige solstrålehistorier. Den unge back fik i foråret debut for De Kongeblå i Superligaen, hvor han blandt andet scorede et mål i Silkeborg, de fleste Lyngby fans husker. Spilletiden er fortsat ind i efteråret – og de lovende præstationer gør også, at han var et oplagt mål for en kontraktforlængelse i Lyngby Boldklub. Den er nu kommet i hus, således at De Kongeblå nu har papir på Adam Sørensen de næste tre-et-halvt år.

”Vi er rigtig glade for, at vi er lykkedes med at fastholde og forlænge Adam på en lang kontrakt. Adam har allerede lagt flere niveauer på sit spil igennem de seneste 10-12 måneder, men har stadig masser at lære, hvilket vi i fællesskab har lagt en god plan for, hvordan vi gør bedst. Nu har vi fået ro på kontraktsituationen, så vi kan fokusere på det, som det handler om, nemlig fodbolden og at udvikle Adam bedst muligt” siger sportsdirektør Birger Jørgensen.

Den kongeblå cheftræner Christian Nielsen er selvsagt meget glad for forlængelsen med den unge spiller, som han ser i stort lys i:

”Adams potentiale er enormt, og vi har bare set bider af de ting, som han kan på en fodboldbane. Han blev jo kastet direkte i ilden i foråret, hvor han præsterede flot i en svær periode for klubben, og med den lange kontrakt kan han få ro til at fokusere på fodbolden og blive færdig med gymnasiet. Vi har en stor tro på Adam, og han har muligheden for at blive en af de bærende kræfter på holdet. Det har han blandt andet via sin sunde indstilling til tingene og en stærk vindermentalitet. Adam er endnu et produkt af det flotte talentarbejde fra vores akademi, og vi glæder os alle sammen til at følge Adam’s udvikling i den kongeblå trøje ” lyder det fra Lyngbys cheftræner.

Den lynhurtige back har indtil videre optrådt 14 gange for De Kongeblå, og udover det har han også spillet U-landskampe for både U16-, U17- og U19-landsholdet, som han blandt andet rejser på træningslejr med i januar. Først møder han dog ind med resten holdet torsdag, hvor den står på fysiske tests.

Læs også: Lyngby Boldklub tilføjer Mikkel Beckmann til trænerteamet

Læs også: Lyngby Boldklub forlænger med Oskar Snorre

Læs også: Magnus Westergaard forlænger til 2020

Se også: VIDEO – 4. afsnit af “Sammen For Lyngby”L

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Bliv klogere på Lyngby Boldklubs rekruttering og scouting på akademiet

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

0
    0
    Din kurv