Organisationsændring og ny direktør i Lyngby Boldklub A/S

Lyngby Boldklub A/S har foretaget en ændring i organisationen, hvor Andreas Byder (hidtil kommerciel direktør) bliver ny adm. direktør.

Birger Jørgensen, der blev adm. direktør for selskabet i forbindelse med at ”Friends of Lyngby” reddede Lyngby Boldklub A/S i februar 2018, får titel af sportschef, og dermed frigøres tid og rum til at bruge de mange kompetencer og erfaringer fra hans snart tyve år i Lyngby Boldklub og fodbold-Danmark.

Bestyrelsen har desuden besluttet at udvide ledelsesgruppen, således at den tæller adm. direktør Andreas Byder, sportschef Birger Jørgensen samt Kristian Maimann, der bliver kommerciel chef, og Nicas Kjeldsen, talentchef og leder af akademiet.

”Vi har ønsket en organisationsændring, hvor Birger først og fremmest får mere tid til det sportslige område, hvor han er stærkest og har mest erfaring, og det er omkring førsteholdet og U19. Vi har også ønsket at skabe en struktur, hvor beslutningsprocesserne og afstanden mellem beslutninger og organisation er kortere end hidtil, og hvor flere er med til at bære læsset. Det får vi i den nye ledelsesgruppe, hvor vi også får nogle af de dygtige, lidt yngre folk vi har i klubben frem i lyset”.

”Resultatet er blandt andet en ny rolle til Andreas Byder, der fremover er administrerende direktør for selskabet. Andreas har jo snart været i klubben et år, og han er kendt og vellidt af alle i organisationen. Han er en person, der fra dag et kan lede og tegne hele selskabet, og vi er meget tilfredse med den nye konstellation og ledelsesgruppe, hvor vi har skabt en stærk gruppe med mange forskellige kompetencer. Den nye gruppe har allerede rykket ved flere ting, og den større beslutningskraft har allerede vist sig på både førsteholdet og i akademiet” fortæller Tommy Petersen, bestyrelsesformand i Lyngby Boldklub A/S.

Adm. direktør Andreas Byder udtaler:

”Jeg er meget beæret over, at bestyrelsen har peget på mig, og mener at mine kvalifikationer kan hjælpe klubben videre. Jeg har stået på stadion som knægt og jublet, når Lyngby vandt, og har haft uforglemmelige oplevelser ude på lægterne. Nu skal jeg så være med til at sejle skibet det næste stykke, og det glæder jeg mig helt vildt til at gøre sammen med resten af klubben, som jeg tror rigtigt meget på”.

”Klubben og ejerkredsen har fremlagt et sindssygt spændende projekt, og vi er fast besluttede på, at vi skal have en forretning i balance. Det bliver mit hovedansvar at sørge for, at det sker – samtidig med at vi fortsat har et godt akademi og er konkurrencedygtige i 1. division. Der er en fantastisk energi i hele huset, og det sitrer efter at komme i gang med arbejdet både sportsligt og kommercielt, hvor vi skal have vores indtægter op og have hele byen med” fortæller Andreas Byder.

Andreas Byder, der tiltrådte i foråret 2018 som kommerciel direktør, har en lang baggrund fra restaurationsbranchen, og ejer blandt andet en restaurant i Holte. Dertil kommer en årrække hos restaurantkæden Gorm’s, som han var med til at stifte og drive i mere end 11 år.

Læs også: Lyngby forlænger med Nicolai Geertsen

Læs også: Lyngby Boldklub skriver ny lang kontrakt med Adam Sørensen

Læs også: Lyngby Boldklub forlænger med Oskar Snorre

Se også: VIDEO – 4. afsnit af “Sammen For Lyngby

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products