Lyngby Boldklub henter Thomas Mikkelsen permanent

Lyngby Boldklub henter Thomas Mikkelsen permanent

Der bliver arbejdet på højtryk her i det nye år i Lyngby Boldklub, og vi kan i dag bringe jer nyheden om, at vi har skrevet kontrakt med Thomas Mikkelsen, der løber til sommeren 2020. Den erfarne målmand kom til Lyngby i sommer på en halv-årig lejeaftale fra OB – den er nu vekslet til en permanent aftale, og det er sportsdirektør Birger Jørgensen godt tilfreds med:

“Thomas er først og fremmest en rigtig dygtig målmand, men han er også en spiller og person, der giver os rutine og erfaring, som vores unge målmænd i klubben kan drage nytte af. Thomas og Snorre, som vi forlængede med i weekenden, har været et solidt målmandsteam for os i efteråret, så vi er glade for at den konstellation fortsætter, og at vi fortsat råder over to dygtige målmænd, der kan presse og udvikle hinanden til gavn for holdet” lyder det fra Birger Jørgensen.

Cheftræner Christian Nielsen er ligeledes glad for nyheden om, at Thomas Mikkelsen og Oskar Snorre også fremover udgår målmandsduoen på førsteholdet:

“Thomas har fra første dag gået ind i Lyngby-projektet med hjertet og sin vindende personlighed, og han har trivedes rigtig godt i vores klub og miljø. Han bidrager til hverdagen og til kampene, og som man så i efteråret, så kan vores unge hold have stor gavn af, at der engang imellem er en rutineret mand i målet. Hvem der skal stå, det er helt åbent, og Snorre og Thomas har en sund konkurrence. Som træner vil man have den stærkest mulige trup, og Snorre og Thomas supplerer hinanden godt, og derfor er jeg rigtig glad for at, vi kan arbejde videre” fortæller Christian Nielsen.

35-årige Mikkelsen har stået 12 kampe for De Kongeblå, og det har kastet tre clean sheets af sig. Udover det har han også over 60 Superliga-kampe på cv’et, og han har stået næsten 200 kampe i 1. division.

Thomas Mikkelsens skifter fra OB med øjeblikkelig virkning.

Læs også: Lyngby Boldklub tilføjer Mikkel Beckmann til trænerteamet

Læs også: Lyngby Boldklub forlænger med Oskar Snorre

Læs også: Magnus Westergaard forlænger til 2020

Se også: VIDEO – 4. afsnit af “Sammen For Lyngby”L

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products