Så er vi nået til dagen, hvor eSuperligaen skydes i gang, og det har vi virkelig glædet os til! Du kan se med helt gratis på både Canal9 og Dplay, hvor det hele skydes i gang kl. 17:00.
Du kan følge med ved at klikke lige her, hvor det går live kl. 17:00
Kampprogrammet for de første 15 runder er fastlagt, hvor vi i Lyngby Boldklub lægger ud med opgør mod OB, FC Midtjylland, Esbjerg fB og Hobro IK i den rækkefølge. Kampene vil blive spillet mandag og tirsdag hver uge, grundspillet løber fra 5. november og syv uger frem. Første kamp bliver mod OB mandag 5. november kl. 19:30, og kampen bliver vist på stream B. Anden kamp er mod FC Midtjylland tirsdag 6. november kl. 18:15, og det er igen at finde på stream B.
I 3. runde venter et opgør mod Esbjerg fB mandag 12. november kl. 19:30, hvor vi bliver vist på stream B. I 4. runde bliver vi for første gang vist på stream A, hvor der venter en kamp mod Hobro IK tirsdag den 13. november kl. 18:15. Her efter er runderne fastlagt, men kamptidspunkterne bliver oplyst hen af vejen. I kan se hele kampprogrammet ved at klikke her.
Turneringsformat
Lyngby Boldklub er sammen med 15 andre hold en del af den nye liga, hvor der skal dystes PlayStation-spillet FIFA 19. Hvert hold består af to spillere, som skal dyste i et opgør, der spænder over to kampe. Andreas Kaalby og Aldin Ismajlovic skal repræsentere de kongeblå farver.
Der er 15 indledende runder, som udgør grundspillet, hvor alle holder kommer til at møde hinanden én gang. De otte bedste hold fra grundspillet går videre til slutspillet. Slutspillet består af en kvartfinale, dernæst en semifinale og til sidst mødes de to tilbageværende hold i finalen. Placeringen i grundspillet afgør, hvem man møder i slutspillet. Nr. 1 møder nr. 8, nr. 2 møder nr. 7 osv.
Hvert opgør består af to kampe. En hjemmekamp og en udekamp. Lodtrækning afgør hvem der møder hvem. Det hold som vinder lodtrækningen bestemmer, hvilken af deres egne spillere der skal spille på hjemmebane, og hvilken der skal spille på udebane. Det andet hold bestemmer så hvem af deres egne spillere, der skal matches op med de spillere, som modstanderholdet har valgt at sætte på hjemme- og udebane. Det hold, som er samlet bedst over to kampe får 3 point. Skulle det samlede resultat over to kampe være uafgjort, får begge hold 1 point hver. I kan læse meget mere om turneringsreglerne her.
Du kan følge med ved at klikke lige her, hvor det går live kl. 17:00
Vi glæder os til at komme i gang, og man kan passende læse lidt mere om eSuperligaen her.
Husk at du kan få dine Lyngby-nyheder direkte i din Facebook Messenger indbakke.
Det får du ved at klikke her
Vil du være en fast del af fællesskabet på Lyngby, så kan du købe sæsonkort til Lyngby Stadion, hvor vores nye abonnementssystem sikrer, at det giver mening at tegne uanset hvornår på sæsonen. du påbegynder det.
Du kan sikre dig billet til næste hjemmekamp mod FC Fredericia søndag den 11. november, hvor der er kampstart kl. 13:45. Du kan købe billetter fra bare 70 kr. i forsalg. Det kan man købe ved at klikke her.
Læs også: Lyngby Boldklub går med i eSuperligaen
Se også: VIDEO: Lyngby FIFA hold var med til Copenhagen Games
Læs også: Lyngby Vikings slutter 2’er i C4 ligaen – succesoplevelse og 3. plads ved Supreme Masters
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.