Lyngby Boldklub var i denne weekend repræsenteret i Aalborg ved CS:GO turneringen, GGW 2018 Open, der blev afholdt i Gigantium. Counter Strike-holdet Lyngby Vikings leverede en solid indsats, hvor De Kongeblå vandt open-turneringen, samt tog en præmiesum med hjem til Kongens Lyngby.
Solidt gruppespil sendte Lyngby Vikings videre
Gruppespillet strakte sig over fredag og lørdag, hvor de kongeblå vikinger sikkert kom videre i turneringen til lørdagens finaler. I semi-finalen spillede Vikings sig videre med en sejr på 16-13 over Sørby Esport. Dermed ventede finalen og modstanderen Tricked Acadamy, som vandt Upperbracket-finalen og igennem turneringen var ubesejret, noget som Lyngby-holdet skulle lave om på.
Finale-sejr i overtid
I finalen vandt Lyngby Vikings sikkert det første map med 16-3 og dermed bragte sig i front og havde ‘matchbolden’ før retur kampen. Andet map skulle vise sig at blive særdeles spændende, da kampen tre gange måtte i overtid, før sejren kom i hus. Med resultatet 25-21 i andet map, sikrede Lyngby Vikings sig GGW 2018 Open-titlen og en præmiesum på 25.000,-.
CS:GO finalen- GGW 2018 Open:
Lyngby Vikings 16-3 Tricked Academy
Lyngby Vikings 25-21 Tricked Academy
Køb billet til Cirkusrevyen her og støt Lyngby Boldklub
https://cirkusrevyen.dk/billetsalg/lyngby-boldklub
Læs også: Velkommen i Lyngby-familien til Cirkusrevyen
Læs også: Organisationsændring og ny direktør i Lyngby Boldklub A/S
Læs også: Lyngby Shoppen får åbningstid om aftenen
Se også: VIDEO – 4. afsnit af “Sammen For Lyngby”
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.
Foto: (C) Lyngby Vikings