Landsholdsopsamling: Lyngby scoring, clean sheets og danske sejre

Landsholdssamlingen gav startdebut på U19-landsholdet til Frederik Winther, nummer 23, i 3-0 sejren over Cypern. Foto © DBU

Januar måned bød på masser spilletid til de kongeblå landsholdstalenter, hvor otte spillere var af sted med deres respektive ungdomslandshold. Oskar Snorre var igen udtaget til det danske U21-landsholds tur til Mexico, der også bød på comeback til Gustav Marcussen. Der var debut-udtagelse for Frederik Winther på det danske U19-landshold, som også havde vores hurtige venstreback Adam Sørensen med endnu en gang. På det danske U17-landshold vogtede Jonathan Ægidius målet, og Filip Panjeskovic, Oliver Kryger Andersen og Maurits Kjærgaard var af sted med U16-landsholdet.

EM opvarmning og Lyngby-succes på U-21 landsholdet
Der ventede to kampe mod Mexico for de danske U21-drenge, og Snorre, som for nyligt forlængede sin kontakt med Lyngby Boldklub, var tilbage i startopstillingen til den første af to testkampe. Det mexicanske landshold satte sig på kampen fra første halvlegs start, men blev aldrig rigtig farlige foran Snorres mål. Pausen bød på udskiftninger på samtlige pladser i marken og tilførte endnu mere kongeblåt blod på banen. Marcussen kom ind fra anden halvlegs start, hvor danskerne hurtigt bragte sig i front 1-0 og holdt resultatet til slut. Rent bur til Snorre og comeback til Marcussen på Centro de Alto Rendimiento i Mexico City.

Anden opgør for det danske U21-landshold bød på stor rotation fra den tidligere Lyngby-træner Niels Frederiksen. Marcussen kom på banen i anden halvleg ved resultatet 1-3 til Mexico, hvilket også blev resultatet. Snorre så hele kampen fra bænken.

Debut til Frederik Winther på U19-landsholdet
Det danske U19-landshold var rejst til Cypern, hvor der ventede kampe mod Israel og to kampe mod Cypern. I truppen var Adam Sørensen at finde, og Frederik Winther var også udtaget for første gang i U19-sammenhæng. I første kamp startede Sørensen på venstra wing-back, og Winther blev skiftet ind i pausen til debut i en kamp, der endte 1-1 mod Israel. Anden test for U19-drengene var imod Cypern. I første møde med cyprioterne fik Winther sin første startplads, imens Sørensen startede på bænken og fik til den sidste halve time på banen. Kampen endte med en sikker 3-0-sejr til Danmark. To dage senere skulle der igen spilles imod værtsnationen Cypern. Her kom både Sørensen og Winther i aktion i anden halvleg ved stillingen 1-1, som også blev kampens resultat.

Ubesejret Lyngby-målmand med clean sheet i U17-sejre
Lyngby-målmand Jonathan Ægidius var afsted med U17-holdet, hvor der ventede to opgør mod Grækenland. Ægidius vogtede målet i første kamp, som endte med en sikker 3-0-sejr. I returkamp var Ægidius igen at finde mellem stængerne, som blev endnu en sejr med cifrene 2-1. Hermed tilføjede Ægidius endnu to sejre til hans flotte statistik, og han er nu ubesejret i sine syv kampe for U17-landsholdet.

Maurits Kjærgaard igen på tavlen for U16-landsholdet
På U16-landsholdet tur til Cypern mødte de danske talenter værtsnationen over to testkampe. Første møde med Cyprioterne bød på succes for Lyngby-talenterne. Maurits Kjærgaard med nummer ti på ryggen kom på banen i anden halvleg og satte hurtigt sit præg på kampen, da han lukkede opgøret med sin scoring til 3-0. Filip Panjeskovic fandt plads i det centrale forsvar fra start, imens Oliver Kryger Andersen ikke kom på banen i det første møde, som endte 3-1 til Danmark.

I returkampen mod Cypern havde U16-landsholdet flere spillere fra Lyngby akademiet i startopstilling. Panjeskovic startede i det centrale forsvar, imens Kjærgaard var at finde på den centrale midtbane. I anden halvleg kom endnu en Lyngby-spiller i aktion, da Kryger kom på banen til sin anden landskamp for U16-landsholdet. Danmark havde kampen fuldt under kontrol, og de vandt endnu en gang 3-1.

Husk du kan købe vores egen Lyngby Pilsner, hvor priserne starter fra 105 kr. Du kan finde dem ved at klikke her

Læs også: Lyngby Boldklub henter Frederik Gytkjær hjem

Læs også: Lyngby Boldklub skriver ny lang kontrakt med Adam Sørensen

Læs også: Lyngby forlænger med Nicolai Geertsen

Se også: VIDEO – 4. afsnit af “Sammen For Lyngby”

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Highlights: Randers FC – Lyngby Boldklub

De Små Vikinger PLUS inviteres til træning med førsteholdet

Magnússon: Dejligt at score