Fortjent Lyngby-nederlag til afskedsreceptionen i Herfølge

Lyngby Boldklub var søndag inviteret til afskedsreception for Herfølge Stadion. Afsenderen af invitationen var naturligvis HB Køge, der for sidste gang spillede på Herfølge Stadion inden holdet fra næste år spiller på det nye Køge Idrætspark. Til kampen var De Kongeblå tvunget til flere ændringer, blandt andet på grund af to karantænedomme til Lasse Petry (rødt kort) og Martin Ørnskov (for mange gule kort). Derudover var Adnan Mohammad henvist til bænken efter en sen hjemkomst fra landskamp for Pakistan, og det betød at Adam Sørensen, Magnus Westergaard og Oliver Lund gled ind i startopstillingen – sidstnævnte leverede et stærkt comeback som den ene af to stoppere.
Kampen var samtidig Lyngbys mulighed for revanche, oven det uskønne point HB Køge stjal ifm. en fair-play-situation tidligere på året. Men hurtigt stod det klart, at værterne ikke havde tænkt sig at give noget som helst væk, og HB Køge startede kampen klart mest aggressivt. Og efter kun seks minutters spil resulterede det i et straffespark. Et frispark uden for feltet blev sparket mod mål, og i Lyngby-muren så dommer Jesper Nielsen en hånd på bolden. Lyngby-spillerne protesterede voldsomt, mens HB Køge-spillerne forholdt sig påfaldende passivt. På tavlen forblev det dog 0-0, da topscorer Martin Koch Helsted præsterede en svag afslutning som Thomas Mikkelsen let kunne samle op.
Indledningen var intens og fyldt med nærkampe, gnister og hårde tacklinger. Lyngby tvang sig bedre med i opgøret som første halvleg skred frem og selvom der chancemæssigt var meget lidt at skrive hjem om, så var det med pil opad til De Kongeblå. Syv minutter før pausen var det tæt på at blive 1-0 til Lyngby, da Emilio Simonsen, Adam Sørensen og Gustav Marcussen flot satte et kontraangreb sammen. Sidstnævnte afsluttede dog i sidenettet.
Også Mathias Hebo forsøgte sig inden pausen, men det blev ved 0-0 efter en første halvleg, som Lyngby Boldklub bestemt godt kunne være bekendt. Desværre blev opfølgningen en 2. halvleg, der mest af alt lignede en gedigen afskedsgave til Herfølge Stadion – og endda fra toppen af HB Køges ønskeseddel.
HB Køge sendte i pausen Martin Jensen ind, og det viste sig som en god beslutning. Seks minutter og en lille portion dommertække skulle der til, men så kom HB Køge også foran. Liam Jordan leverede på baggrund af tvivlsom teknik halvsæsonens største hånd på bolden, men både linjedommer, fjerdedommer og hoveddommer overså forseelsen, og så endte bolden i klumpspil foran mål. Her dukkede Martin Jensen op, og så stod det 1-0 til hjemmeholdet.
Kort efter var Martin Jensen igen på spil, men denne gang ramte offensivspilleren stolpen, og så startede en ny omgang fight om overtaget i opgøret. En del henstillinger og et enkelt gult kort senere satte kampen sig dog igen, og nok engang var det med HB Køge, der løb med opmærksomheden. Et nyt klumpspil skulle der til, men så kunne Jakob Johansson sparke nyt liv i afskedsreceptionen. 2-0 til hjemmeholdet.
Lyngby forsøgte at komme tilbage, og de rødklædte vikinger satte alle mand ind i forsøget på at levere et comeback, men chancerne udeblev og indsatsen punkterede endegyldigt i det 74. minut. En høj, lang bold frem mod Martin Koch Helsted blev farlig, da HB Køge-topscoreren i duel med Markus Backmann vandt boldbesiddelse og sparkede kuglen ind forbi Thomas Mikkelsen. 3-0 og game over i Herfølge.
Trods forsøg fra Mathias Hebo og Emilio Simonsen var hjemmeholdet reelt tættere på 4-0 end Lyngby var på 3-1, og dagens Lyngby-fidusbamse går derfor uden tvivl til de mange medrejsende Lyngby-fans, der leverede en fantastisk kulisse og havde fortjent bedre. Med “Med Lyngby til jeg dør” som baggrundsmusik forlod en flok slukørede Lyngby-folk stadion, mens HB Køge kunne skåle farvel til Herfølge Stadion med manér. Kampen slutter 3-0 til HB Køge.
NordicBet Liga 18. runde: HB Køge – Lyngby BK 3-0 (0-0)
6′ Brændt straffe, Martin Koch (HB Køge)
51′ 1-0 Martin Jensen
52′ Nicklas Mouritsen (gult kort)
65′ LBK udskiftning: Oliver Lund (ud) – Nicolai Geertsen (ind)
68′ Jakob Johansson (gult kort)
69′ 2-0 Jakob Johansson
70′ LBK udskiftning: Adam Sørensen (ud) – Daniel Stückler (ind)
74′ 3-0 Martin Koch
77′ Liam Jordan (gult kort)
82′ Magnus Häuser (gult kort)
84′ LBK udskiftning: Emilio Simonsen (ud) – Mads Carlson (ind) – DEBUT
Lyngby Boldklub startopstilling:

Adam Sørensen – Kristian Lindberg – Gustav Marcussen
Magnus Westergaard – Emilio Simonsen – Mathias Hebo (anf.)
Nicklas Mouritsen – Marcus Backmann – Oliver Lund – Lasse Fosgaard
Thomas Mikkelsen

Bænk: Alexander Jensen (MM), Nicolai Geertsen (ind 65′), Daniel Stückler (ind 70′), Kevin Tshiembe, Rezan Corlu, Adnan Mohammad og Mads Carlson (ind 84′).
Tilskuere: 1.133
Se også: SAMMEN FOR LYNGBY – 2. AFSNIT
Læs også: Lyngby Boldklub lancerer frivilligeportal
Læs også: 500 skønne vikinger har meldt sig ind i “De Små Vikinger”
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.
Foto (c) fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products