1-3-nederlag mod effektive Fredericia

De Kongeblå skulle forsøge at følge op på den flotte sejr mod Viborg FF i sidste runde, hvor FC Fredericia ventede på hjemmebanen i Kongens Lyngby.
Lyngby-holdet startede godt, og der var fart over spillet, hvor især højresiden var på færde i kampens start. Efter godt 10 minutter blev Lasse Fosgaard sendt i dybden og sendte den indover, hvor der efter klumpspil faldt en bold til Emilio Simonsen, der efter et træk bragede bolden på stolpen, men desværre ikke i mål. Udeholdet var dog også farlige, og da stadionuret rundede 15 minutter fik de scoret på en omstilling ved Dennis Høegh.
Den stilling holdt dog ikke længe, da Mathias Hebo efter 20 minutter fandt Fosgaard i dybden, og han sendte den indover fra baglinjen, hvor han fandt en fri Adnan Mohammad. Han kunne fra straffepletten kanonere bolden i kasssen til 1-1. Flot angreb! Efter 30 minutter måtte hjemmeholdet skifte, da Emilio Simonsen måtte udgå med en skade.
1-1-stilligen holdt desværre kort, da Christian Ege efter 33 minutter scorede et flot frisparksmål lige udenfor feltet.
Godt 35 minutter inde i kampen fik Gustav Marcussen en god chance, da en returbold faldt for fødderne af ham, og han skød hårdt til bolden, men desværre lige på målmanden. Resten af første halvleg pressede De Kongeblå på, men Fredericia stod solidt i deres forsvar, og det var svært at bryde ned, derfor stod den også 1-2 ved pausen.
Anden halvleg startede jævnbyrdigt, og begge hold havde svært ved at skabe de helt store muligheder, hvor Fredericia var farligst på dødbolde, og Lyngby-mandskabet var skarpest på omstillinger. Med indskiftningen af Adam Sørensen kom der virkelig fart på venstrekanten, og der var optræk til flere gode muligheder, men Fredericia var skarpe i defensiven, og de gjorde det svært for hjemmeholdet.
Selvom det var Lyngby-holdet, der var bedst efter pausen, så var det Fredericia, der kunne gøre det til 3-1, da en bold fra baglinjen endte hos Andreas Oggesen, der over to omgange kunne skyde bolden i mål. Med godt fem minutter tilbage af kampen, blev Lasse Petry udvist, da dommeren skønnede han gik uhensigtmæssigt hårdt til Fredericia-målmanden. Der blev ikke scoret mere i opgøret, og dermed vandt FC Fredericia 3-1.
NordicBet Liga 17. runde: Lyngby Boldklub – FC Fredericia 1-3 (1-2)
15′ 0-1 Dennis Høegh
20′ 1-1 Adnan Mohammad
25′ Mathias Hebo (gult kort)
25′ 1-2  Christian Ege
31′ LBK udskiftning: Emilio Simonsen (ud) – Jesper Christjansen (ind)
33′ 1-2 Victor Torp
60′ LBK udskiftning: Kristian Lindberg (ud) – Daniel Stückler (ind)
67′ LBK udskiftning: Nicklas Mouritsen (ud) – Adam Sørensen (ind)
78′ 1-3 Andreas Oggesen
85′ Lasse Petry (rødt kort)
85′ Manjrekar James (gult kort)
85′ Martin Ørnskov (gult kort)
Lyngby Boldklub startopstilling:

Gustav Marcussen – Kristian Lindberg – Adnan Mohammad
Lasse Petry – Emilio Simonsen – Mathias Hebo
Nicklas Mouritsen – Marcus Backmann – Martin Ørnskov (anf.) – Lasse Fosgaard
Thomas Mikkelsen

Bænk: Oskar Snorre (MM), Jesper Christjansen (31′ ind), Adam Sørensen (67′ ind), Kevin Tshiembe, Daniel Stückler (60′ ind), Magnus Westergaard og Mads Carlson.
Tilskuere: 1.105
Se også: SAMMEN FOR LYNGBY – 2. AFSNIT
Læs også: Lyngby Boldklub lancerer frivilligeportal
Læs også: 500 skønne vikinger har meldt sig ind i “De Små Vikinger”
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.
Foto (c) fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products