U15 vandt slaget om Helsingørmotorvejen

Der var tre hold i aktion fra vores talentfulde akademi, hvor U19 var oppe imod FCN, U15 spillede mod FC Helsingør og U13 duellerede mod B93. Se alle målene i videoen og læs mere forneden.
Nederlag for U19 mod FCN
De ældste kongeblå talenter var taget en tur til Farum, hvor der ventede en svær kamp mod FCN, og det blev desværre også til et nederlag, hvor De Kongeblå måtte rejse hjem uden point i bagagen. Cheftræner Christian Sørensen så et fortjent nederlag, hvor de mødte et godt hold, men han glæder sig også til den næste tid, hvor der er god tid til fordybelse:
”Vi møder et hold, som specielt på de offensive positioner har nogle spillere, som i dag overmatcher os og er yderst kampafgørende. Vi fik en testet os selv mod individuelle færdigheder på en hylde, som er anderledes end normalt, hvilket desværre får stor indvirkning på resultatet.
Drengene forsøger at tage fat i den plan, som er lagt, og indtil 3-1 scoringen i 2. halvleg føler vi os godt med og har gode perioder med stor kontrol på bolden. Vi formår ikke at ryste de to hurtige scoringer af os, og finde tilbage til takterne fra den første del af kampen, hvilket giver den ærgerlige og irriterende afslutning.
Vi går en periode i møde med få kampe, men tilgengæld får vi en masse brugbare træningstimer, til dykke videre ned i den proces som er startet omkring holdet – i dag fik vi smag for det niveau, som vi selv skal jagte” lyder det fra Christian Sørensen.
U19: FCN – Lyngby 6-1 (2-1)
1-1 Willads Delvin
Flot skalp af U15 mod FC Helsingør
U15 var taget en tur til FC Helsingør for at spille for den femte sejr på stribe. I 1. halvleg var bolden meget på Lyngby fødderne, men de unge vikinger manglede skarphed foran kassen og havde svært ved at skabe chancer. Stillingen ved pausen var derfor 0-0. Kampbilledet var meget det samme i starten af 2. halvleg, men her viste drengene skarpheden, da det lykkedes via flotte kombinationer at komme foran 1-0. Derefter blev det en meget duelpræget kamp, hvor Lyngby drengene arbejdede stenhårdt for føden. Det lykkedes også at holde FC Helsingør fra fadet, og derfor snuppede U15 de tre point med hjem til Kongens Lyngby.
U15: FC Helsingør – Lyngby Boldklub 0-1
0-1 Oliver Sylvest
U14 havde fri i denne weekend.
Snævert nederlag til U13 mod B93
U13 var taget en tur til Østerbro for at møde B93. Første halvleg var en rodet omgang, hvor B93 var mest på bolden og skabte flest chancer. Midtvejs i anden halvleg lykkedes det også for B93 at få bolden i kassen til 1-0, hvilket også var resultatet ved pausen.
I anden halvleg fik drengene sat nogle gode angreb op og fik skabt godt med chancer. Desværre var det ikke nok, da der faldt en scoring til begge hold, og dermed måtte U13 se sig besejret med 2-1.
U13: B93 – Lyngby Boldklub 2-1
2-1 Rumle Bang
Se også: SAMMEN FOR LYNGBY – 2. AFSNIT
Læs også: Markus Backmann skriver kontrakt med De Kongeblå
Læs også: Sæsonkortsalg overgår sidste år – Sammen For Lyngby
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.
Foto (c) fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products