Det blev til et 0-2 nederlag da De Kongeblå søndag eftermiddag gæstede Monjasa Park, og det var en ærgerlig Mark Strudal vi mødte efter kampen. Det var nemlig en kamp der kunne være gået begge veje og kampafgørelsen lå i marginalerne: ”Man kan sige at ingen af holdene i dag skaber særligt meget og derfor ligger kampen og tipper. Desværre er det så os der bliver straffet af Fredericia og de scorer to mål hvor vi ikke har øje for detaljen” siger Mark Strudal.
Der var ellers forbedringer at se i forhold til indsatsen mod Næstved hvor man indkasserede det første mål på en dødbold: ”Vi er oppe imod det statistisk bedste hold på dødbolde, og det synes jeg vi løser rigtig godt. Vi står samtidig godt i forsvaret og det er positivt. Til gengæld får vi ikke skabt nok fremadrettet, men det er noget vi må jobbe videre med” fortæller Mark Strudal.
”Jeg er glad for at se drengene kæmpe til det sidste. Der er ingen der slår op i banen eller lader hovedet hænge. Vi vil ikke have medlidenhed og vi har bestemt ikke noget selvmedlidenhed. Vi skal kigge indad og arbejde stenhårdt på at få vendt kampene til vores fordel” udtaler Mark Strudal om den arbejdsindsats der blev lagt for dagen. De Kongeblå skal på den igen om en uge, og cheftræneren ser kun spillerne fortsat arbejde stenhårdt: ”Vi jobber benhårdt på banen hver eneste dag, og det er det der skal til, så skal vi nok få vendt resultaterne”.
Du kan sikre dig billet til næste hjemmekamp mod HB Køge søndag den 30. september, hvor der er kampstart kl. 14:45. Du kan købe billetter fra bare 70 kr. i forsalg. Det kan man købe ved at klikke her.
Læs også: Lyngby Stadion bliver kontantløst – Første kamp er mod HB Køge
Læs også: Markus Backmann skriver kontrakt med De Kongeblå
Læs også: Sæsonkortsalg overgår sidste år – Sammen For Lyngby
Se også: SAMMEN FOR LYNGBY – Afsnit 1
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.