De ældste talenter hentede seks point med hjem fra Silkeborg

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Alle fem Lyngby-hold var i aktion i denne weekend, hvor U19 og U17 var draget en tur til Silkeborg, U15 var på visit i Farum, U14 var rejst syd på til Cerdanyola Cup og U13 spillede hjemme mod B93. I kan læse mere om kampene i nedenstående.
U19 sejrede på trods af sene mål fra Silkeborg
De ældste Lyngby-talenter skulle spille sæsonens sidste kamp mod Silkeborg IF på Jysk Park, og De Kongeblå fik faktisk bragt sig foran både 1-, 2- og 3-0. Dermed lignede det en komfortabel sejr, men Silkeborg fik på tre minutter i det 88. og 90. min reduceret til 3-2. Lyngby-mandskabet holdt dog stand, og dermed kunne de gå på sommerferie med en sejr.
U19: Silkeborg IF – Lyngby Boldklub 2-3
0-1 Magnus Westergaard
0-2 Waldemar Clem
0-3 Mads Carlson
U17 sikrede fuld plade i Silkeborg
U17-holdet skulle gøre de ældste kunststykket efter, da de også skulle spille mod de rødblusede jyderne, og Lyngby-holdet fik grundlagt sejren med to tidlige mål, hvor de herefter formåede at holde Silkeborg fra at score. Det betød de også sejrede i det jyske, og de mangler nu kun kamp i sæsonen hjemme mod Brøndby lørdag den 16. juni.
U17: Silkeborg IF – Lyngby Boldklub 0-2
0-1 William Skanvig Maretti
0-2 Jakob Geert Kjærsgaard Jensen
U15 sluttede sæsonen af med remis i Farum
Mads Kristensens tropper skulle forsøge at ryste sidste weekends nederlag af sig, og i sæsonens sidste kamp skulle de op imod Farum BK. Det blev en spændende kamp, hvor begge mandskaber havde fart over spillet, og de fik scoret to mål hver. Dermed endte det med pointdeling, hvilket betød, at Lyngby-holdet ender på en samlet andenplads i forårssæsonen efter FC København.
U15: Farum BK – Lyngby Boldklub 2-2
0-1 Victor Kløvborg
1-2 Maurits Kjærgaard
U14 nåede kvartfinalen i stærk besat spansk turnering
Dan Brimsvik og resten af U14-mandskabet var draget til Barcelona for at spille Cerdanyola Cup, hvor der var stærke mandskaber som Real Sociedad, Espanyol og Deportivo La Coruña repræsenteret. De unge Lyngby-drenge formåede lidt heldigt at spille sig i 1/8-delsfinalen, hvor de slog Real Sociedad. Herefter ventede RC Deportivo La Coruña i kvartfinalen, som desværre blev endestation for De Kongeblå, da de tabte 1-0. En god prøvelse for de unge drenge, der også fik et trofæ for at vise de rigtige værdier både på og udenfor banen ved turneringen.
U14: Cerdanyola Cup 2018
Lyngby BK – Cerdanyola 2-1
Lyngby BK – Osasuna 0-1
Lyngby BK – Espanyol 0-2
1/8-delsfinale: Lyngby BK – Real Sociedad 1-0
Kvartfinale: Lyngby BK – RC Deportivo La Coruña 0-1
Ærgerligt nederlag for de yngste Lyngby-talenter
Jesper Friis’ tropper skulle i sæsonens næstsidste kamp op imod B93, og det endte desværre med at blive en dårlig oplevelse for holdet fra Kongens Lyngby. Lyngby-holdet ramte ikke dagen, og B93 kom foran med tre mål, hvilket gjorde et comeback svært. Lyngby-drengene fik scoret to mål, men det var desværre ikke nok. I sæsonens sidste kamp venter Farum BK lørdag den 16. juni hjemme i Kongens Lyngby.
U13: Lyngby BK – B93
1-3 Noah Emmanuel
2-3 Mads Beyer
Læs også: Kampprogram fastlagt – Lyngby starter hjemme i lokalopgør mod Hvidovre
Læs også: Jonathan Ægidius i aktion for U16-landsholdet mod Slovaktiet
Læs også: U19-pokalmestre efter straffesparkskonkurrence
Læs også: Pokalsejr til U15 efter dramatisk kamp
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram og Twitter.

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv