U15 sejr på Akademi Dag

Lørdag eftermiddag var Lyngby Stadion godt besøgt til akademi-dag, hvor U15, U17 og U19 alle skulle i aktion mod Vejle Boldklub. U15 spillede en god kamp og fik en 3-2 sejr, mens U17 og U19 desværre begge tabte knebent.

Efter landskampspause og en træningskamp mod Malmø var det igen tid til liga-aktion for Lyngby Boldklub U15, der tog imod Vejle på kunst 1 på Lundtoftevej. Det blev en spændende og tæt fodboldkamp, som U15 dog fortjent trak sig sejrrigt ud af.

Det var Vejle der bragte sig i spidsen kort inde i 1. halvleg efter en god afslutning uden for feltet. Derefter var Lyngby det mest chanceskabende hold, og der kom muligheder til flere Lyngby-spillere for at sætte udligningen ind. I flere situationer manglede dog den sidste skarphed for at sætte scoringen ind på de mange skabte chancer. Sent i 1. halvleg fik Lyngby dog et hjørnespark, som efter en clearing til kanten af feltet, endte for fødderne af Gustav Gravgaard, der resolut flugtede bolden i kassen. 1-1. Til trods for, at der kun var få minutter til pause, kom Vejle igen foran efter ripost på en standardsituation.

Bagud i pausen skulle Lyngby ud at jage kampen, og holdet lykkedes med at få skabt gode muligheder til at bringe sig tilbage. Efter et kvarter spillet blev Adam Heine retvendt midt på banen og sendte August Myrwick dybt på venstre side. Her var August isoleret én mod én og kunne med et træk mod baglinjen give sig selv plads til at sende bolden på tværs til William Ayorinde, der dukkede op på bagerste stolpe. Scoringen gav Lyngby momentum og kun fire minutter efter tilkæmpede holdet sig et hjørnespark. Lyngby havde mange spillere i det lille felt, hvilket gav pote, da August Myrwick fik sat tilpas skrue på sit indlæg til at bolden sejlede over en prisgivet Vejle-keeper og direkte i mål.

Vejle blev ikke for alvor farlige derefter, og Lyngby fastholdt føringen og tog den første sejr i U15-ligaen. Fuldt fortjent.

U17 tabte desværre 3-2 i deres kamp til trods for en flot indsats af keeper Elliot Batchelor, der hev gode redninger frem undervejs. U19 tabte også med et enkelt mål efter en Vejle scoring midt i 2. halvleg til 0-1.

Den kommende lørdag byder igen på tre hjemmekampe, når Sønderjyske kommer på besøg. U15 skal dog allerede i aktion om få dage – tirsdag kl. 17:15 tager de imod FCK på Lyngby Stadion.

Akademiet præsenteres af Sydbank.

#FremtidenErKongeblå

Akademiet tager på inspirationstur til Philadelphia Union

U17 og U19 er videre i pokalen

Kæmpe afterski-fest på Lyngby Stadion på søndag

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products
Tilmeld vores nyhedsbrev