Jan Lorentzen blev født i Kongens Lyngby i 40’ernes ‘babyboom’ under og efter 2. verdenskrig. De mange børn sat i verden skulle selvfølgelig dyrke idræt, og det førte i 50’erne og 60’erne til massiv medlemstilgang til idrætsklubberne. Ikke mindst til Lyngby Boldklub, der i en periode i 60’erne målt på medlemmer muligvis var den største fodboldklub på Sjælland. Der var så mange ungdomsmedlemmer, at Lyngby Boldklub måtte arrangere egne interne stævner for at ungdomsspillerne kunne prøve sig af i kampe, og det var ikke unormalt, at der fandtes 8 og 9 hold – i hver årgang. Da Jan Lorentzen blev meldt ind som 9-årig i 1953 havde klubben kun spillet på Lyngby Stadion (dengang Lyngby Idrætspark) i få år, men den hastige medlemsvækst havde gjort flytningen fra Engelsborgbanen, klubbens hjemmebane fra 1923-1949, til en nødvendighed. Derfor har Lorentzen haft sin gang på Stadion stort set siden de første baner blev etableret.

Den unge Lorentzen viste hurtigt sine fodboldevner og “kom på hold”, som det hed dengang, men uden for banen viste Lorentzen også sin interesse for klubben. Da klubbens 1. hold i 1953 havde vundet Sjællandsserien og skulle spille kvalifikationsturnering om oprykning til 3. division, var den purunge Lorentzen på plads med i Lyngby Centrum, da spillerne vendte hjem fra den afgørende kamp i Silkeborg og blev hyldet af byens borgere. Lyngby Boldklub var nu for første gang i Danmarksturneringen.

Fodbolddrengen Jan voksede op og blev til et fodboldtalent. Et så stort talent, at han sammen med sine holdkammerater, gode venner og skolekammerater i 1961 vandt det danske ynglingemesterskab (i dag U19). Det var klubbens første DM-titel, og det var en bedrift, der gav genlyd i fodbolddanmark, for den lille klub Lyngby nord for København med et 1. hold i 3. division, havde åbenbart de bedste U19-spillere og havde besejret storklubben AGF i finalen. Men så enestående præstationen i 1961 var, måske endnu mere enestående blev det året efter, da Jan og hans holdkammerater igen vandt det danske ynglingemesterskab. Denne gang var det altdominerende KB, der blev slået med 4-1 i finalen. To år i træk var Jan og holdkammerater derfor inviteret på Rådhuset, hvor borgmester Paul Fenneberg lykønskede de unge Lyngby-talenter.

Præstationerne i 1961 og 1962 gik af oplagte grunde ikke DBU’s næse forbi, så i 1962 blev Jan Lorentzen sammen med to af hans holdkammerater, Søren Målmand Jensen og Bjarne Fabienke Larsen, udtaget til DBU’s ynglingelandshold mod Finland. Det var igen specielt med tanke på, at klubbens bedste hold dengang spillede i 3. division. De startede alle på banen, Danmark tabte 2-1 foran 1.200 tilskuere, men Jan Lorentzen scorede de rødhvides mål og blev topscorer for Ynglingelandsholdet i 1962. Holdet scorede dog kun det ene mål i årets tre landskampe, men ret skal være ret, en topscorer er en topscorer.

I 1970 opnåede Jan og hans holdkammerater noget, som vakte opsigt i hele fodbolddanmark, da Lyngby Boldklub som 3. divisionshold spillede sig i pokalfinalen mod AaB. Godt nok blev det til et snævert 2-1 nederlag, men at et hold fra den tredjebedste række var kommet i finalen, var helt enestående. Til dato er det kun lykkes for Aalborg Chang i 1955 og Lyngby Boldklub i 1970.

Hvis klubben i 1961 og 1962 havde gjort markant opmærksom på sig selv med to danmarksmesterskaber for ynglinge, så gjorde pokalfinalepladsen i 1970 det endnu mere. De landsdækkende aviser dækkede selvfølgelig tæt, hvordan de unge og talentfulde spillere fra 3. divisionsklubben Lyngby nu havde spillet sig i finalen i den fineste cupturnering. Men i finalen var der ikke kun én Lorentzen. Et af de unge talenter på Lyngby-holdet var Jans lillebror Jørgen Lorentzen, som scorede det afgørende mål i semifinalen mod Ikast og sikrede brødrene en pokalfinale sammen.

Når snakken falder på de to brødres opvækst i Lyngby Boldklub og hvad de opnåede sammen, er det tydeligt, at det rører Jan meget. Hvor Jan har tilbragt hele sit liv i Lyngby Boldklub, så blev lillebror Jørgen hentet til dengang mægtige B. 1903, hvor han blandt meget opnåede et dansk mesterskab, en sølvmedalje og en pokaltitel. Trods at Jørgens største fodboldbedrifter er opnået i B. 1903, og at hans kærlighed dermed også til klubben på Lyngbyvejen, så følger lillebror Lorentzen og hans familie selvfølgelig stadig Lyngby Boldklub.

Jan Lorentzen blev senior i 1963 og fik efter lidt tid spillet sig til en fast plads på 3. divisionsholdet, der i slut 60’erne gennemgik et generationsskifte. De ældre spillere, der tidligere havde båret klubbens bedste hold, trappede ned og spillede nu sekunda-senior eller oldboys, mens yngre kræfter i skikkelse af Lorentzen og kammerater tog over. Med deres talent og vilje, spillede klubben sig i 1966 for første gang op i den næstbedste række, 2. division. Det blev kun til en enkelt sæson i 2. division, hvorefter syv lange sæsoner i 3. division blev spillet, ofte med en 3. plads til følge, hvilket lige akkurat ikke rakte til oprykning til 2. division.

I 1974 overvejede flere af de rutinerede spillere at lægge støvlerne på hylden, heriblandt Jan Lorentzen. Måske lidt presset af cheftræner Jørgen Hvidemose, der mente, at de rutinerede og måske selvtilfredse spillere lidt for ofte sprang over hvor gærdet var lavest til træning – og sikkert også uden for banen, hvor ‘de gode liv’ blev levet lidt for meget. Tankerne om karrierestop ændrede sig dog for Jan Lorentzen og hans bedste ven Søren Målmand Jensen da divisionsholdet var på træningslejr hos Crystal Palace. Der indløb telegram fra Danmark om, at 1. og 2. division fra 1975-sæsonen begge blev udvidet fra 12 til 16 hold, så der kunne nu rykke fire hold op fra 3. division. Træner Hvidemose, Lorentzen og Søren Målmand kiggede hinanden i øjnene på hotellet og blev enige om at sikre klubben den oprykning. Hvilket de gjorde. Lyngby Boldklub spillede nu i 2. division, og fundamentet var lagt for de kommende års talenter, der i 1979 for første gang sendte klubben i 1. division. Resten af historien kender du måske.

Lorentzen spillede på 1. holdet frem til 1976, hvor han takkede af efter imponerende 306 divisionskampe (dengang talte man ikke pokalkampe som officielle kampe) og 148 mål. Da fodbolden blev trappet ned og det nu handlede om oldboysfodbold, begyndte Jan en lang karriere som Stadioninspektør på Lyngby Stadion, hvor han var yderst afholdt og respekteret. Han skulle her jonglere med mulighederne inden for de kommunale budgetter og samarbejde med alle brugerne af Stadion. Det har muligvis ikke været det nemmeste job i verden, men han tacklede også den rolle på fornem vis.

Jan Lorentzen fylder nu 80 år og kun fornyelig har han lagt støvlerne endegyldigt på hylden. Ikke med god vilje, dog, og i mange år var han klubbens ældste aktive medlem, senest på holdet 75+ med sine holdkammerater fra blandt andet 60’erne og 70’erne. Vi gentager: 75+ hold.

Jan er ofte tilskuer på Lyngby Stadion for at følge sine lidt yngre klubkammerater spille veteranfodbold, men vi tror nu han på Stadion finder størst glæde (og højest fodboldmæssig kvalitet) i at følge sit ene barnebarn, Mikkel til træning og kampe. Næste generation er nemlig godt i gang. Jan blev i 1966 gift med Hanne, tidligere håndboldspiller i Lyngby Håndboldklub, så de kan om to år fejre diamantbryllup. Sammen har de børnene Mette og Flemming samt børnebørnene Anna, Mia og Mikkel. Jans far, Fritz var i øvrigt ungdomstræner i Lyngby Boldklub i mange år og huskes af mange fra den lidt ældre generation.

Giv gerne Jan hånden og vis din respekt, når du ser ham på træningsarealet eller til hjemmekampe i Superligaen, for han følger selvfølgelig vores flagskib.

Lyngby Boldklub ønsker Hr. Jan Lorentzen hjertelig tillykke med den runde dag. Tak for din store og uegennyttige indsat til gavn for din klub, for at skabe en historie og en kultur vi bærer videre, kan snakke om og bryste os af. Tak for mere end 70 års dedikation og loyalitet til Lyngby Boldklub.

Tillykke med 80-årsdagen. Hurra! Hurra! Hurra! LB!

Vi ses på Stadion.

* 306 divisionskampe og 148 mål fra 1963-1976, herunder lang periode som anfører.

* Blev den første spiller til at runde 300 divisionskampe for Lyngby Boldklub.

* I 1971 spillede Lorentzen sin kamp nr. 200 på divisionsholdet, hvilket selvfølgelig blev fejret med scoring.

* Valgt til Århundredets Hold i Lyngby Boldklub perioden 1921-1999.

* Valgt til Lyngby Legends vs Lyngby Legends ved 100-års fødselsdagen i 2021.

* Har siden 1953 spillet over 1.000 kampe på alle niveauer for Lyngby Boldklub.

* Ziggi zagga… Hvem var det der vandt i dag? Det var dem fra Lyngby af!

Når du hører og synger vores elskede sejrssang, så tænk på Jan Lorentzen. Det var ham, der i 60’erne opfandt sangen, om end den dengang oprindeligt startede med “Tiki-taka” og er i øvrigt blevet lettere omskrevet. De ældste klubmedlemmer synger fortsat den oprindelige version.

* Jans datter Mette udgav i 2021 bogen “TIKI-TAKA – et liv i blåt og hvidt. En fortælling om Jan Lorentzens oplevelser i Lyngby Boldklub 1953-2021”.

* Jan er fast deltager ved Lyngby Boldklubs generalforsamlinger og hjælper frivilligt til i Oldboysafdelingen. Generalforsamlingerne afsluttes altid ved, at Jan synger for på “Tiki-taka”.

Foto: Fodboldbilleder.dk

Tekst: Jakob Jermiin