To sejre og en uafgjort til Akademi-holdene i weekenden

Lyngby Boldklub U15, U17 og U19 fik besøg af tre gange Silkeborg i weekenden til liga-opgør. Efter en svær weekend i Odense ugen forinden, skulle alle tre hold forsøge at rejse sig. U15 trak sig sejrrigt ud af opgøret, mens U17 og U19 sikrede sig point efter at have være nede med to mål.

I forrige weekend led U15 et snævert nederlag på 1-0 til rækkens tophold, OB. Ikke desto mindre er holdet inde i en solid spillemæssig periode og truppen skulle derfor forsøge at fastholde de gode takter mod Silkeborg lørdag eftermiddag.

Det blev en kamp, hvor særligt hovedspillet blev afgørende, da det lykkedes Lyngby-spillerne at lave hele tre ud af fire mål på hovedstød. Først kunne Nicolai Hjulmand sætte panden på bolden og sikre en 1-0 føring. Derfra indkasserede Silkeborg et selvmål på hjørnespark inden Hjulmand igen kom først på bolden og satte 3-0-scoringen ind.

Senere i kampen bragte Silkeborg spændingen tilbage med to scoringer. Men igen, igen var Lyngby effektive på en standard-situation, da Anton Sindt lagde bolden perfekt ind til Rasmus Andersen, der flot steg til vejrs og sikrede de tre point.

Trods en våd bane og silende regn var cheftræner Bertram Gylling glad for kampens forløb.

– Det var en fed kamp med to hold på banen, der forsøgte at dominere kampen på bolden, men også presse hinanden højt. Det gav et fedt kampbillede. Jeg synes, vi dominerer i de første 20 minutter og kommer også foran. Silkeborg har også gode perioder, hvor vi har det svært, men det er absolut fortjent, at vi vinder, siger Bertram efter kampen.

Tillykke med sejren til U15, som befinder sig på en solid fjerdeplads i ligaen.

Comebacks fra U17 og U19

Både U17 og U19 skulle kæmpe med næb og klør i deres opgør og måtte se sig nede med 3-1 undervejs i kampen. U17 lykkedes ellers med at bringe sig foran i 1. halvleg, da William Brink lagde bolden ind over Silkeborgs keeper efter selv at have erobret den. I 2. halvleg var det først Hjalte Kropp, der kunne reducere inden Mikkel Vernon sikrede pointet i kampens døende minutter.

Også U19 havde et mindre bjerg at bestige, da de efter en svær periode i 1. halvleg indkasserede tre mål på et kvarter. Spillerne skulle lige ryste nedturen af sig, men formåede at rejse sig i 2. halvleg og lægge tryk på Silkeborg-målet. Lyngby reducerede først til 3-2, inden en Silkeborg spiller tog ulovlige midler i brug og blokerede en Lyngby-afslutning på stregen. Det blev i stede til et straffespark, som Michael Opoku omsatte til scoring i de sidste minutter. Kampen endte derfor 3-3.

Alt i alt en begivenhedsrig lørdag på Lyngby Stadion med fede kampe og godt spil på alle hold. I weekenden venter en tur til Sønderjyske.

Husk, at det i denne sæson er muligt at støtte Akademiet for 39,-kr. om måneden. Støtter du Akademiet får du løbende nyhedsbreve om arbejdet på Akademiet. Læs mere om det her, og støt Akademiet her.

Akademiet præsenteres af Sydbank.

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv