U15 med storsejr over AGF

U15 og U19 fik besøg fra Aarhus i weekenden, da begge hold mødte AGF i ligaen. Særligt U15 gjorde sig flot bemærket med en flot præstation, der resulterede i en sejr på 5-1. U19 spillede 1-1 i deres kamp.

Lyngby Boldklub U15 giv ind til weekendens kamp i god form efter sejre over både FCK og FC Midtjylland. Mandskabet skulle således forsøge at følge op på de gode resultater og ikke mindst det gode spil. Og Lyngby skulle ikke bruge mange minutter af kampen på at bringe sig foran. Efter ca. 6 minutter brød de kongeblå spillere en bold midt på egen bane halvdel, som Rasmus Andersen kunne sende afsted til Oscar Wind, der lykkedes med at komme rundt om AGF’s keeper og bringe holdet på 1-0.

Cirka et kvarter senere var opskriften tæt på at være det samme, da Rasmus Andersen selv blev sendt afsted på siden og flot drev bolden ind i feltet inden han lagde bolden i nettet. Kort efter lykkedes Lyngby-holdet med et højt pres, hvor bolden landede for fødderne af Frederik Brink, som sendte en afslutning på tværs af mål. AGF’s målmand fik hånden på og parrerede den ud i fødderne på Tino Kristensen, der scorede til 3-0. Oscar Wind gjorde det også til 4-0 inden pause ved endnu et fint presspil, der gav pote.

Midtvejs i 2. halvleg blev scoringen til 5-0 sat ind efter et flot opsat angreb. Lyngby satte et par pasninger sammen på egen halvdel inden Tino Kristensen blev spillet flot igennem mellem AGF’s stopper og back. Kort efter kunne Tino sende et indlæg ind, som Rasmus Andersen fik sidste fod på.

AGF reducerede til slut, men der var aldrig tvivl om, at der stod Lyngby på kampen, og akademi-drengene sejrede fuldt fortjent.

Cheftræner Bertram Gylling var også godt tilfreds efter kampen.

– Vi spiller en rigtig god kamp. Det mest positive er, at vi tydeligt kan se de ting, vi har arbejdet med de sidste par uger. Vi er i stor kontrol igennem hele kampen og specielt i 2. halvleg, har vi overtaget på spillet. Og så skal der lyde ros til vores forreste spillere, som er meget skarpe foran mål, sagde Bertram efter kampen.

Lyngby-U19 spillede samme dag 1-1 med AGF i en kamp, hvor der var forbedringer at spore sammenlignet med sidste weekend. Kampen var dog i store perioder rodet, men med høj intensitet, uden nogen af holdene lykkedes med at få kontrollen.

Tirsdag aften spillede både U13 og U14. Her vandt U14-drengene en rigtig flot 4-0-sejr over Brøndby IF, imens U13 gjorde førsteholdet kunsten efter og besejrede HB Køge med 4-3.

Husk, at det i denne sæson er muligt at støtte Akademiet for 39,-kr. om måneden. Støtter du Akademiet får du løbende nyhedsbreve om arbejdet på Akademiet. Læs mere om det her, og støt Akademiet her.

Akademiet præsenteres af Sydbank.

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv