Endnu et akademi-hold skal på udlandstur, når U14 onsdag tager til Italien for at spille Cordischi Cup. Turneringen afholdes tæt på Pisa, og der venter fede kamp for de unge Lyngby-spillere. I gruppen venter storholdet Inter samt TAU Calcio og Serra Riccco. Cheftræner Simon Sellerup ser frem til turen og gav følgende kommentar inde afrejse.
– Vi glæder os til at komme afsted og forhåbentlig få nogle tætte kamp og et godt match, som nok også bliver på nogle andre parametre, end vi er vant til. Vi er det eneste udlandske hold, der er med, og vi forventer et fysisk præg på kampene, som bliver godt for drengene at prøve. Og så skal en tur som denne altid bidrage til det sociale på holdet, siger Simon Sellerup.
U14 rejser afsted oven på en solid liga-start, som har budt på tre sejre ud af tre mulige mod Farum, KB og HB Køge. Sidstnævnte blev slået i weekenden i en tæt kamp, hvor Lyngby Boldklub skulle slide med at få spillet til at køre og få overtag i kampen. Det endte dog i en sejr på 2-1, hvor Lyngbys to scoringer blev sat ind af Adam Heine og Hosein Faridawi.
– Køge spillede virkelig en fin kamp. I store perioder af 1. halvleg er de det bedste hold og kunne godt have været foran ved pausen. I 2. halvleg får vi mere kontrol over kampen og har et bedre udtryk, som i sidste ende gav sejren, siger Simon Sellerup.
Nu venter flere dage i Italien inden Brøndby IF venter i næste turneringskamp d. 23. september. Kæmpe held og lykke til U14-holdet.
Husk, at det i denne sæson er muligt at støtte Akademiet for 39,-kr. om måneden. Støtter du Akademiet får du løbende nyhedsbreve om arbejdet på Akademiet. Læs mere om det her, og støt Akademiet her.
Akademiet præsenteres af Sydbank.
#FremtidenErKongeblå