Magnusson: Lyngby Stadion kan blive afgørende

Sævar Magnusson ser frem mod morgendagens hjemmekamp på Lyngby Stadion, der ifølge islændingen kan spille en afgørende rolle omkring, hvor de tre point havner.

Når Lyngby Boldklub i morgen tager imod FC Midtjylland på Lyngby Stadion, er det trods sidste weekends nederlag, et kongeblåt mandskab med masser af tro på egne evner og sejr.

Præstationerne er nemlig løbende blevet bedre og pointene er i 2023 også i langt højere grad tikket ind på Lyngby Boldklub konto.

Det gælder sig ikke mindst på hjemmebane, hvor Lyngby Boldklub er ubesejrede i 2023. Sævar Magnusson og resten af den kongeblå trup går derfor til morgendagens kamp med stor tro på succes.

– Truppen har reageret rigtig godt efter sidste weekends kamp. Vi spillede overordnet set en fin kamp, men var ikke kyniske foran mål og så kan der altid ske tilfældigheder i den anden ende. Så efter skuffelsen havde lagt sig, synes jeg egentlig, at vi har været gode til at få et godt perspektiv på sidste weekends præstation, og vi er meget opsatte på, at de point, der ikke kom mod AaB, de skal komme i morgen mod FC Midtjylland.

– Vi går ind til kampen med en god følelse. Vi har spillet tætte kampe mod FC Midtjylland hele sæsonen, så vi tror på, at vi kan skabe et godt resultat. Vi har ikke tabt på hjemmebane i 2023, og det skyldes ikke mindst vores fantastiske fans, som vi også i morgen vil have i ryggen. Det giver tro på tingene, siger Sævar Magnusson.

Netop fansene er årsagen, som mange Lyngby Boldklub-spillere peger på, når snakken falder på den gode stime på hjemmebane.

Sævar Magnusson er da også fuld af lovord om hjemmepublikummet, som han håber er mere end klar i morgen.

– Vores fans har været vanvittige i den her sæson. Vi føler, at vi har den her berømte 12. mand med os, og jeg håber, at folk er klar på at give den gas på tribunen i morgen. Vi er i hvert fald klar til at løfte stemningen på Lyngby Stadion sammen med dem.

– Vi skal ud og angribe alle de resterende kampe, og den energi, som vi kan skabe sammen med fansene, den kan blive afgørende mod FC Midtjylland, fortæller Magnusson.

Det er anden gang, at FC Midtjylland gæster Lyngby Stadion i denne sæson, og det seneste møde kom til at gå over i Lyngby Boldklubs historiebøger, da et 0-3-nederlag blev vendt til 3-3.

Den kamp husker Sævar Magnusson tydeligt, og han mener, at kampen er et minde, der er værd at tage med til morgendagens møde med ’Ulvene’.

– Den kamp var absolut sindssyg. Alle os, der spillede den, husker den, og vi har også sørget for at fortælle den videre til dem, der er kommet til senere hen. Den kamp beviste, at vi aldrig giver op, og det er et godt mindset at have med til i morgen og de resterende kampe, siger islændingen inden, at han spår en underholdende kamp.

– Jeg tror, at det bliver en underholdende kamp, hvor der kommer omstillinger begge veje. De har store offensive kvaliteter, men samtidig er jeg også sikker på, at vi nok skal komme til vores muligheder.

– Deres nye træner er meget klassisk og med fokus på duelspil, standardsituationer osv. så vi skal også hele tiden holde os knivskarpe og være aggressive på de rigtige tidspunkter. Får vi basistingene på plads og tippet vores vej, så tror jeg, at vi har en god mulighed, slutter han.

Der er kampstart i morgen kl. 14:00, og der er både Lyngby Dag og stort program i Fanzonen i vente. Læs mere om det her.

Du kan derudover købe din billet til kampen her.

Morgendagens kamppartner er Magasin.

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products