Lyngby siger farvel til Timo Letschert ved nytår

Timo Letschert forlader Lyngby Boldklub ved årsskiftet. Den hollandske midterforsvarer har valgt at søge nye græsgange, og takker derfor af i kongeblåt.

Den 29-årige hollænder kom til Lyngby den 1. oktober, efter at et hav af skader havde regnet ned over Lyngbys centrale forsvar. Letschert skrev under på en aftale for resten af året, og den kontrakt bliver ikke forlænget. Derfor forlader Timo Letschert De Kongeblå når kontrakten udløber samtidig med at Rådhusklokkerne slår 12 nytårsaften.

“Vi har været glade for at have Timo hos os i Lyngby. Han er topprofessionel og har med sin rutine fra øverste niveau bidraget til vores miljø, til konkurrencen i truppen og selvfølgelig spillemæssigt i de kampe, han nåede for os. Vi har kun godt at sige om Timo, og ønsker ham al mulig held og lykke fremover” fortæller adm. direktør Andreas Byder.

Timo Letschert har i forbindelse med sit kontraktudløb valgt at søge nye græsgange. Men de tre måneder i Lyngby-trøjen har alligevel sat sit aftryk på den hollandske midtstopper. Det fortæller han i et større interview med lyngby-boldklub.dk:

”Fra første dag jeg trådte ind i huset, har jeg følt mig velkommen. Fra hvad jeg har oplevet til træning og kampe, så har holdet så meget mere kvalitet end tabellen viser og jeg tror den seneste sejr var et ”turning point” til resten af sæsonen. Jeg er glad for at jeg fik muligheden for at være en del af Lyngby” fortæller Timo Letschert

Du kan læse hele interviewet med Timo Letschert her.

Timo Letschert nåede fem kampe for Lyngby Boldklub – heraf de fire fra start.

Lyngby Boldklub ønsker Timo Letschert held og lykke fremover!

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products