Letschert: “Sejren i Silkeborg var et turning point”

Den 29-årige hollandske midterforsvarer Timo Letschert forlader Lyngby Boldklub ved kontraktudløb den 31/12. Letschert, der kom til Lyngby 1. oktober, nåede derfor kun tre måneder i kongeblåt, men de tre måneder har alligevel sat sit aftryk. Hollænderen har således været mere end glad for sin tid i Lyngby – en by, som han også hurtigt begyndte at holde meget af:

”Fra første dag jeg trådte ind i huset har jeg følt mig velkommen i både klubben, i omklædningsrummet og på stadion. Det gjorde det nemt for mig, at tilpasse mig en ny klub, og der gik ikke mere end et par dage før jeg følte mig hjemme.”

”Folkene i klubben, cheftræneren og hans stab, de hjalp mig alle sammen med at falde til. Jeg kom hurtigt på plads i en lejlighed i Lyngby, som er en by jeg virkelig godt kan lide. Der er en virkelig rar atmosfære i byen, hvor der også er masser af butikker, restauranter og caféer, Det er et virkelig godt sted at bo” fortæller Timo Letschert.

Den rutinerede forsvarsspiller, der tidligere har spillet i klubber som AZ Alkmaar, Sassuolo og HSV, blev kastet lidt hovedkulds ind i en svær opgave. Lyngbys midterforsvar var mand efter mand blevet mere eller indre alvorligt skadede, og derfor var indflyvningen kort. Der gik således kun en uge fra underskrift til Letschert første gang var udtaget til kamp. Fem gange nåede Letschert at optræde for Lyngby:

”Trænerne gjorde virkelig meget ud af hurtigt at vise og fortælle mig, hvordan de gerne ville have mig til at spille, og de var gode til at fortælle deres idéer til, hvordan vi kunne vinde kampene. Og i den sidste kamp i året fik vi endelig et godt resultat. Faktisk er det lidt en skam, at der kom en vinterpause nu, for jeg føler egentlig at vi var nået langt i den rigtige retning, og kunne have udbygget med en serie af sejre” fortæller Letschert, der ser sejren i Silkeborg som et vigtigt vendepunkt:

”Uanset pause eller ej tror jeg, at sejren var et ”turning point” til resten af sæsonen. Fra hvad jeg har set til træning og kampe, så har de her spillere så meget mere kvalitet end tabellen viser. De her gutter er så motiverede, og de er så gode til at hjælpe hinanden. Den måde at være et hold på er noget, jeg aldrig har prøvet i min karriere. Jeg har været vant til hold, der var meget mere individuelle og hvor man var sig selv nærmest. De her gutter er virkelig en gruppe af tætte venner, og jeg er taknemmelig over at have været en del af det” fortæller Timo Letschert.

Vil følge klubbens sæson til dørs
Timo Letschert forlader nu Lyngby Boldklub for at søge nye græsgange. Men forsvarsspilleren forlader med stor tro på fremtiden. Samtidig sender han en stor tak til både spillere, trænere og alle andre, der har deres daglige gang i klubhuset på Lundtoftevej:

”Jeg vil gerne sige stort tak til klubben og til ledelsen for at tro på mig, og hjælpe mig med stort og småt. Og til spillerne: Tak for jeres måde at tage imod mig. Jeg ønsker jer alle sammen det bedste, og jeg tror virkelig på, at alt stadig er muligt”.

”Lyngby Boldklub er en familieklub, hvor det føles som om hele klubben er en stor familie. Det gjorde det virkelig nemt at falde til, og jeg er glad for at jeg fik muligheden for at være en del af Lyngby. Jeg vil følge resten af sæsonen tæt og heppe på jer både i denne sæson og de kommende år. Jeg ønsker jer alle det bedste” afslutter Timo Letschert.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products