Freyr Alexandersson: ”Klubben har en lovende fremtid”

Freyr Alexandersson og Lyngby Boldklub har i dag skrevet under på en ny kontrakt. De Kongeblå har således nu papir frem til sommeren 2025 på den islandske cheftræner, der i sin Lyngby-karriere hidtil stået i spidsen for klubben i 27 kampe – 15 sejre, 8 uafgjorte og 4 nederlag.

Den nye kontrakt glæder naturligvis både klub og træner:

”På det personlige plan er jeg rigtig glad, for jeg trives i Lyngby Boldklub og glæder mig til at møde ind hver eneste dag. Lyngby Boldklub er en fantastisk klub på alle niveauer. Spillere, stab, bestyrelse, ejere, fansene, akademiet og alle de folk, der kommer i klubhuset – det er en fornøjelse at være en del af, og jeg er meget stolt af at være cheftræner for Lyngby Boldklub” fortæller Freyr Alexandersson og fortsætter:

”På det professionelle plan, så mener jeg at klubben står foran en meget lovende fremtid. Ikke kun på grund af stadionprojektet, men fordi vi har gode spillere på førsteholdet, store talenter på vej fra akademiet og mange passionerede fans på stadion, der bakker os op i medgang og modgang. Vi har en unik bestyrelse og dansk ejerkreds, der har skabt ro og sat retningen for klubben, og på den måde synes jeg også, at Lyngby Boldklub er en unik fodboldklub” fortæller Freyr Alexandersson.

Med den nye kontrakt til 2025 har Freyr Alexandersson og Lyngby Boldklub også sat det lange lys på. Cheftræneren skal naturligvis fortsætte det sportslige arbejde på førsteholdet, der har høstet knap 2 point i gennemsnit i 1. division hidtil. Men på den lange bane er det dog lige så meget Lyngby Boldklubs store fremtidspotentiale, der skal forløses. Og det kræver, at de positive vinde omkring klubben følges op med kontinuitet på nøglepositionerne:

”Både jeg og klubben er enige om, at det er vigtigt med stabilitet og kontinuitet omkring holdet og klubben, særligt på cheftrænerposten. Alt omkring klubben går i den rigtige retning, og derfor er jeg sindssygt glad for at kunne committe mig selv endnu mere til Lyngby Boldklub. Jeg glæder mig til at udvikle førsteholdet, men også hjælpe med at bygge på klubben i det hele taget” fortæller Freyr Alexandersson.

Freyr Alexandersson og Lyngby Boldklub har skrevet under frem til sommeren 2025. Det kan du læse mere om her.

 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products