I Magasinet, der netop er sendt på gaden, kan du på side 14 læse om de to spillende ejere, Hamalainen og Bjelland. Her følger lidt flere guldkorn fra interviewet.
Læs magasin-artiklen her: https://www.e-pages.dk/sn/2827/
Brian Hamalainen og Andreas Bjelland har begge fået deres fodboldopdragelse i Lyngby Boldklub, og i 2018 trådte de ind i ejerkredsen, Friends of Lyngby, for at være med til at redde klubben. Nu er de genforenet i den kongeblå trøje.
Andreas Bjelland forlod Lyngby i 2009, mens Brian Hamalainen drog videre i 2011, men de er enige om, at der ikke er sket de store ændringer i Klubhuset i de år, de begge har haft andre trøjer over hovedet.
“Alting er blevet opjusteret lidt. Der er også blevet malet og shinet lidt op, men ånden er heldigvis den samme,” siger Andreas Bjelland, og Brian Hamalainen giver ham ret.
“Klubhuset er helt det samme, men klubben er ikke kun en fodboldklub mere. Der er også kommet en upgrade på den kommercielle afdeling, så det er nok der, den største forskel er.”
Bjelland kommer i tanke om en ting mere, der er markant anderledes i dag.
“Der sidder heller ikke nogen nede på gangene mere og ryger,” smiler han.
Udlandsår giver hår på brystet
Brian Hamalainen spillede i udlandet for Zulte Waregem, Genk og Dynamo Dresden, mens Andreas Bjelland efter årene i FC Nordsjælland var i FC Twente og Brentford, før han kom tilbage til Danmark og København.
“Hama og jeg er nok ret ens. Vi tager tingene lidt afslappet, og vi er nok ikke så farverige, som andre fodboldspillere er. Vi tager tingene lidt, som de kommer. Det at være i udlandet giver nogle tæsk, og det er mere komplekst på mange måder, men det har også givet noget robusthed, og det bunder roen nok i,” siger Bjelland, mens Hamalainen nikker:
“Der er meget anderledes at være ung i dag, end dengang vi var det. Var man fremme i skoene, så blev man måske savet ned til træning, og sådan var det bare. Man lærte at indordne sig, og man sørgede altid for at bære tingene ind efter træning.”
Bjelland tilføjer:
“Det skulle vi være lidt hårdere omkring med de unge nu,” smiler han, og Hamalainen fortsætter:
“Vi er nok blevet lidt mere afslappede, og det har de unge i truppen udnyttet. Jeg ville nogle gange ønske, jeg havde lidt mere temperament.”
Hvor Hamalainen selv vurderer, han måske godt kunne have lidt mere temperament, så har Bjelland ry for at ære en lidt hårdere fyr.
“Det er nok rigtigt, at jeg kan være lidt rå. Jeg tror, nogle af de tæsk, vi selv fik, har hærdet os. De unge i dag bliver pakket lidt mere ind i vat, så jeg hiver dem af og til lidt ned. Ellers flyver de oppe under taget.”
Betydningsfulde trænere
Med mange klubber på CV’et for begge spillere i både ind- og udland, er der også mange trænere, der har sat deres præg på de to spillere. Men hvem ser de selv som den mest betydningsfulde?
“Jeg har svært ved at vælge én. Hatten af for Lyngby, hvor der virkelig har været mange dygtige folk gennem årene. Jeg har haft Thomas Frank, Johan Lange, Kasper Hjulmand og Niels Frederiksen (læs side 20), mens Morten Olsen gav mig debut tidligt og gav mig chancen på landsholdet,” fortæller Bjelland, der ender med at tale sig frem til, at det nok er Hjulmand og Flemming Pedersen fra FC Nordsjælland, der rent fodboldmæssigt har præget ham mest.
“Kasper Hjulmand med hans personlighed og lederskab, og Flemming Pedersen for hans nørdede tilgang til fodbold. Han er for mig den træner i Danmark, du kan lære mest af, og som er klogest på spillet.”
Hamalainen fremhæver også Niels Frederiksen.
“Niels var en meget direkte træner, og det fungerede jeg godt med. Da jeg så kom til Belgien, fik jeg en træner, der testede mig mentalt. Han var virkelig ikke rar, før jeg havde bestået min test, men det gav mig også rigtigt meget at tage med videre.”
Tidligere holdkammerat som træner
Det er ikke nogen hemmelighed, at dansk fodbold er en stor familie, og der er relationer på kryds og tværs, ligesom mange spillere går trænervejen, når kroppen ikke længere kan følge med på topniveau.
Hamalainen og Bjelland har nu fået deres tidligere holdkammerat Mikkel Beckmann som træner.
“Jeg niver tit mig selv i armen, når Becks siger noget som træner. Jeg kender ham på en helt anden måde. Vi har vundet mesterskabet sammen, og vi har spillet sammen i Lyngby, så det er selvfølgelig noget andet end en, du ikke har den relation til,” siger Andreas Bjelland.
“Jeg spillede med ham som helt ung, og jeg kender ham rigtigt godt, men som assistenttræner kan man have et mere kammeratligt forhold, end hvis man er cheftræner, så det fungerer jo,” supplerer Hamalainen, og Bjelland tilføjer med et skævt smil:
“Jeg håber ikke, han bliver cheftræner.”
Tanker om titlerne
Mange spillere kommer gennem deres karriere uden at vinde noget, men begge spillere har flere titler på CV’et, og den altid ydmyge Andreas Bjelland lægger ud med at fortælle, hvilken titel der har betydet mest.
“Der er mange titler, er der ikk?” Griner han og tager en tår kaffe.
“Min mesterskab med Nordsjælland var noget helt specielt. Vi lå i midten af tabellen året før, men Hjulmand som cheftræner gjorde det fantastisk. Han fik sat det hele sammen,” siger Bjelland og fortsætter:
“Det var mit første mesterskab, og det var sammen med et meget unikt hold. Et lidt atypisk Nordsjælland-hold for der var mange ældre spillere – blandt andet Becks, og jeg var en af de lidt yngre, så den titel vejer nok tungest.”
Brian Hamalainen trækker lidt på smilebåndet:
“Jeg kan godt høre, at mine pokaltitler ikke helt matcher, men jeg er glad for dem.”
Livet i spotlyset
Hverken Brian Hamalainen eller Andreas Bjelland er meget for at udlevere deres privatliv, og derfor er der ikke meget at finde med dem på de sociale medier.
“Jeg har ikke behov for at dele mit liv eller konstant være tilgængelige. Dem, der skal have fat i mig, de har mit nummer,” fortæller Brian Hamalainen, og Bjelland nikker:
“Jeg har ikke brug for at være på de sociale medier. Det er et bevidst fravalg fra min side. Man skal høre på en masse mærkelige ting, og jeg har ikke behov for at høre fremmedes meninger og holdninger, og det hører med,” understreger han og forklarer, at han kun har Facebook, fordi andre synes, det var besværligt, at han ikke havde det.
“Vi er fra en lidt anden tid. Vi havde ikke en mobil i hånden hele vores barndom og ungdom, så jeg tror ikke, vi har det behov,” siger Brian Hamalainen, der dog har overgivet sig til både Facebook og Instagram efter lidt overtalelse fra konen.
“Hun synes, jeg skulle have det,” griner han.
Drømmen for og med Lyngby
Bjelland og Hamalainen er igen forenet på Lyngby Stadion, og det kom i mandags frem, at ejerkredsen Friends of Lyngby, som de begge er en del af, har indsendt et bud på at bygge det nye Lyngby Stadion.
Ingen af spillerne har set det indsendte materiale, men de håber, at det lykkedes at vinde udbuddet.
“Det giver ikke mening at bygge et kæmpe stadion, og det har mig bekendt aldrig været Friends of Lyngbys eller Lyngby Boldklubs tanker og ambitioner. Det skal være et, der passer til vores klub, men med moderne faciliteter og nye kommercielle muligheder for klubben – et sted, vi kan være stolte af, og hvor morgendagens talenter bliver skabt,” siger Brian Hamalainen, og Bjelland tilføjer:
“Et nyt stadion ville være en naturlig udvikling. Hvis vi skal være en fast del af Superligaen, så skal rammerne også følge med, så jeg håber, at det lykkedes.”
Og netop det der med Superligaen. Det står højt på ønskelisten hos dem begge.
“Vi drømmer om oprykning. Selvfølgelig gør vi det. Det skal være ambitionen med vores trup og vores set up,” siger Bjelland, der føler, at der er et stort potentiale, der er ved at blive forløst.
“Vi skal bare hver dag huske hinanden på, at det kun kommer via det arbejde, der skal gøres i løbet af ugen.”
Hamalainen runder af:
“Vi skal arbejde på stabiliteten, så vi kan forblive der. Det er det, vi skal stræbe efter.”
Brian Hamalainen nærmer sig comeback efter korsbåndsskaden i foråret, og i optakten kan du se, om Andreas Bjelland har fået genvalg af Freyr Alexandersson til startopstillingen, når Lyngby Boldklub søndag løber på banen mod Vendsyssel FF kl. 14.00.
