Modstander: SønderjyskE
Spillested: Lyngby Stadion
Tid & dato: Kl. 20:00 – D. 8. juli
Onsdag aften var det tid til sidste runde i slutspillet, hvor SønderjyskE kom på besøg til kamp kl. 20:00. Her ventede et opgør, hvor flere spillere fik chancen i startopstillingen, samt der var debut til unge Filip Panjeskovic og Thor Høholt, som kom ind sent i opgøret. Her kunne de 1.200 tilskuere nyde en solskinskamp på Lyngby Stadion, inden det går løs i de livsvigtige playoff-kampe imod Hobro, som bliver spillet mandag d.13/8 og mandag d. 20/8. Kampen blev et tæt opgør, hvor Magnus Warming scorede sit andet 3F-Superliga mål i et tæt opgør onsdag aften.
SÅDAN KAN DU STØTTE LYNGBY BOLDKLUB
Brændt straffe og SønderjyskE-scoring i tæt første halvleg
Lyngby-mandskabet fik en fremragende start på opgøret, hvor De Kongeblå satte sig på spillet fra kampens første fløjt. Der var til dagens kamp startdebut til unge Filip Panjeskovic, der viste gode takter fra start af i midterforsvaret. Allerede 11′ minutter inde i opgøret fik Lyngby og Ertugrul Teksen tilkæmpet sig et straffespark, som Emil Nielsen skulle tage sig af. Desværre for De Kongeblå blev sparket reddet af SJE-målmanden til stor frustration fra den hurtige angriber. SønderjyskE bragte sig kort tid efter i front med 0-1 efter 25′ minutter, da Peter Christiansen scorede på oplæg fra profilen Christian ‘Greko’ Jakobsen. Herefter kom der bedre ro på opgøret, hvor der hen imod pausen ikke kom flere store chancer til nogen af de to hold. Dermed kunne holdene gå til pause med stillingen 0-1, hvor udeholdet kunne være tilfredse med de første 45′ minutter.
Warming sikrede et point
Efter pausen var det igen Lyngby, der kom bedst fra start, hvor Jesper Christjansen var tæt på at score på et indlæg, men forsøget blev blokeret tæt under mål. Dermed var anden halvleg skudt igang, og kun få minutter senere udlignede Lyngby. Her kom Magnus Warming først på et flot indlæg fra venstre-siden af og kunne bringe balance i regnskabet med scoringen til 1-1. Herefter satte Lyngby sig på kampen og styrede spillet i perioden efter scoringen, hvor specielt Warming og Riel udfordrede SønderjyskE-forsvaret flere gange. Efter 67′ minutter var Kasper Jørgensen tæt på at bringe De Kongeblå i front, da backen blev spillet fri bagerst i feltet, men måtte se forsøget blokeret af en forsvarspiller. Gæsterne fra Sønderjyske kom bedre med hen imod kampen sidste minutter, hvor indskiftede Alexander Bah havde flere gode aktioner. Vi fik endnu en debutant med fem minutter igen, da Thor Høholt kom på banen og erstattede Filip Panjeskovic. Dermed kom der ikke flere scoringer i opgøret, som endte 1-1.
Bliv sommerklar i Lyngby Shoppen – Find dit merchandise gennem linket
Find Lyngby Shoppen her!
Lyngby Boldklub 1-1 Sønderjyske
Målscorer:
0-1, Peter Christiansen / SJE 25′
1-1, Magnus Warming / LBK 54′
Startopstilling:
Frederik Schram – Gustav Marcussen, Frederik Winther, Lasse Nielsen, Filip Panjeskovic, Pascal Gregor – Magnus Westergaard, Jesper Christjansen – Ertugrul Teksen – Frederik Gytkjær, Emil Nielsen
Bænken: Thomas Mikkelsen, Kasper Enghardt(Ind –> 71′ Frederik Winther), Andre Riel(Ind –> 46′ Pascal Gregor), Magnus Warming(Ind –> 46′ Frederik Gytkjær), Kasper Jørgensen(Ind –> 46′ Emil Nielsen), Mathias Hebo, Thor Høholt (Ind –> 85′ Filip Panjeskovic)
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.