Smalt nederlag mod Brøndby IF

Modstander: Brøndby IF
Spillested: Brøndby Stadion
Tid & dato: Kl. 13:00 – D. 26. maj

De kongeblå drenge var taget en tur til Vestegnen, hvor der ventede anden træningskamp mod Brøndby IF inden for en uge, og de skulle forsøge at følgeden flotte 2-0-sejr op fra første opgør. Det blev et tæt opgør, som hjemmeholdet endte med at trække det længste strå i.

KØB DIN STADION-MENU TIL MANDAG HER

Fosgaard assist til selvmål forskel ved pausen
Opgøret startede meget jævnbyrdigt ud, og vi skulle frem til det tiende minut for kampens første chance. Gustav Marcussen drev bolden frem, og han fandt da Silva på kanten af feltet, som hakkede bolden i sidenettet snært forbi kassen. Få minutter senere havde Brøndby deres første chance, men Martin Gammelby headede lige på Thomas Mikkelsen. Godt halvvejs havde hjemmeholdet kampens første store chance. Kevin Mensah kom lidt tilfældigt fri i dybden, og han spillede den indover, hvor Samuel Mraz var tæt på at nå den. Bolden nåede til Anis Slimane, som hamrede mod mål, men Mikkelsen reddede til hjørne. Som halvlegen skred frem, kom Lyngby-holdet bedre med, og med små ti minutter igen var Rezan Corlu på færde. Han driblede på kanten, og i feltet fandt han Marcussen på lågen, der ikke helt kunne få nok sagt og kraft på forsøget. Den gode periode fortsatte, og bare få minutter senere bragte De Kongeblå sig foran. Lasse Fosgaard bragede frem på højrekanten, og han lagde et indlæg indover, som ham ramte lidt skævt. Det gjorde at bolden i en blød bue sejlede mod bagerste stolpe og faktisk hele vejen i kassen. 1-0 til Lyngby! Denne stilling holdt også til pausen.

Brøndby-overtag i anden halvleg
Lyngby startede fint ud, og indskiftede Emil Nielsen kom afsted i dybden, hvor han fik smækket bolden indover. Her fandt den Corlu, der fik blokeret sit skud til hjørne i sidste sekund. Selvom Lyngby var startet fint, så var det desværre Brøndby, der fik scoret. Slimane fandt Kevin Mensah på kanten af feltet. Han tog et træk ind, og så skød han bolden i det lange hjørne. Brøndby-presset fortsatte. Bare få minutter efter var Simon Hedlund tæt på at bringe hjemmeholdet foran, men hans skud sneg sig forbi den ene opstander. Det gjorde hans forsøg ti minutter senere desværre ikke. Hedlund hakkede fra distancen, og en afretning gjorde, at bolden gik i mål til Brøndby-føring. Herefter bølgede kampen frem og tilbage uden de store chancer, hvor det var Brøndby-mandskabet, der var farligst, når de forsøgte noget. Med få minutter igen var Mikael Uhre tæt på at score til 3-1, men Mikkelsen leverede en flot fodparade i Lyngby-målet. Lyngby forsøgte at lægge et pres til sidst, men Brøndby endte med at tage sejren på 2-1.

SÅDAN KAN DU STØTTE LYNGBY BOLDKLUB

Brøndby IF 2-1 Lyngby Boldklub

Målscorer:
0-1, sevlmål (Lasse Fosgaard assist) / LBK 41′
1-1, Kevin Mensah / BIF 61′
2-1, Simon Hedlund / BIF 72′

Startopstilling: 
Thomas Mikkelsen – Lasse Fosgaard, Pascal Gregor, Nicolai Geerten, Frederik Winther, Patrick da Silva – Kasper Enghardt, Rezan Corlu, Mathias Hebo – Frederik Gytkjær, Gustav Marcussen

Bænken: Frederik Schram, Lasse Nielsen, Emil Nielsen (Ind pause’), Magnus Warming (Ind 75′), Kasper Jørgensen (Ind 58′), Magnus Westergaard (Ind 70′) og Marcel Rømer (Ind pause’).

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products