Lyngby forlænger alle udløbende kontrakter

I fredags blev Spillerforeningen og Divisionsforeningens Arbejdsgiverforening enige om en aftale, der betyder, at spillere i 3F Superliga og NordicBet Liga med kontraktudløb til sommer, nu har mulighed for at færdiggøre sæsonen hos deres nuværende klubber.

Lyngby Boldklub har siden da været i dialog med de spillere, der har kontraktudløb denne sommer – den 30. juni 2020. Vi er i den forbindelse glade for, at samtlige af de berørte spillere har sagt ja til tilbuddet at forlænge deres kontrakter frem til 31. juli 2020, og dermed afslutte sæsonen i kongeblåt. Det drejer sig om Lasse Nielsen, Jesper Christjansen, Thomas Mikkelsen, Kasper Enghardt, Frederik Schram, Martin Ørnskov og Lasse Fosgaard.

Samtidig er Lyngby Boldklub blevet enige med Brøndby IF omkring lejeaftalen med Rezan Corlu. Lejeaftalen udløb også den 30. juni 2020, men også den er blevet forlænget til 31. juli 2020, så Rezan Corlu kan slutte sæsonen af for Lyngby.

SÅDAN KAN DU STØTTE LYNGBY BOLDKLUB

Sportschef Birger Jørgensen glæder sig over at der nu er ro omkring holdet, der dermed kan koncentrere sig om at slutte bedst muligt af og endegyldigt sikre overlevelse i 3F Superligaen Birger Jørgensen er glad for velviljen og beretter om en klar og konstruktiv dialog:

“Vi er rigtig glade for, at det har kunne lade sig gøre at forlænge med alle. Det har været og er stadig en svær periode for alle, men på trods af omstændighederne har der været en god og forstående dialog. Vi går en vigtig tid i møde, hvor der er behov for alle mand og at der er fuld fokus på de opgaver, der venter – og det bakker alle op om.”

”Det tog meget kort tid at blive enige med alle, og det er for os et rigtig godt signal. Det understreger endnu engang blot, at vi har en rigtig god og professionel gruppe af spillere, der gerne vil gøre arbejdet færdigt sammen. Det skal alle have stor tak for. Nu kan vi i fællesskab fokusere på at jagte point i Superligaen, og vi glæder os til at komme tilbage” lyder det fra Birger Jørgensen.

Lyngby spiller den første af sæsonens sidste kampe mandag d. 1. juni på hjemmebane mod FC København. For god ordens skyld nævnes endnu engang, at opgøret gennemføres uden tilskuere.

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products