Der er friske nyheder til jer på partnerfronten, hvor vi kan fortælle, at en partner har forlænget samarbejdet med Lyngby Boldklub, og to helt nye er kommet til.
Det drejer sig om en forlængelse med Køkkenet og nye partnerskaber med Stjernegaard Rejser samt Amesto Solutions. Det er vi selvfølgelig tilfredse med, og vi byder Stjernegaard Rejser og Amesto velkommen i fællesskabet i Lyngby Boldklub samtidig med, at vi siger tak for forlængelse af partnerskabet til Køkkenet.
Køkkenet
Køkkenet har altid et stort udvalg af frisksmurt smørrebrød, flere lune delikatesser og dagens varme ret. Hvis du skal have noget lækkert, laver de luksussmørrebrød, brunch, tapas og mange forskellige buffeter og menuer efter dit eget ønske alt udført med de bedste råvarer.
Stjernegaard Rejser
Stjernegaard Rejser er et mellemstort og velkonsolideret danskejet rejsebureau, der har eksisteret i mere end 30 år. De udvikler selv deres rejser, så de kan sikre den rigtige kvalitet, og deres hjerte brænder for de oversøiske rejser, hvor de har deres helt store ekspertise.
De gør sig umage og går op i detaljerne, og de udvikler spændende rejser til bestemte lande i verden, som de besøger ofte og har et stort kendskab til. På den måde kan de være specialister og sikre deres kunder rejser, som er berigende. I kan læse mere om Stjernegaard Rejser ved at klikke her.
Amesto Solutions
Amesto Solutions fagkompetence og viden om forretningsprocesser kombineret med IT- og produktviden gør dem i stand til at vejlede og finde løsninger, som giver høj værdiskabelse for alle deres kunder. For at kunne automatisere og effektivisere forretningsprocesserne leverer de produkter fra førende softwareproducenter (bl.a. Visma og SuperOffice). Herudover udvikler de egne integrationer. I kan læse mere om Amesto Solutions ved at klikke her.
Kunne du have interesse i at høre mere om det nye Lyngby-projekt, kan du kontakte kommerciel direktør, Andreas Byder, på tlf. nr. 2623 6366 eller e-mail: ab@lyngby-boldklub.dk.
Læs også: Print Danmark bliver ny kongeblå partner
Læs også: Friends of Lyngby vil holde længere på talenterne
Læs også: Det Grønne Område bliver kongeblå partner
Læs også: Opdatering fra Lyngby Boldklub A/S – Friends of Lyngby sikrer ro på bagsmækken
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.