Alle fem ungdomshold skød sæsonen i gang i weekenden

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Efter en dejlig sommerferie var alle fem akademihold tilbage i aktion i weeekenden, hvor der ventede kampe mod AaB, Farum BK, FC Helsingør og B93. Både U19 og U17 startede lørdag hjemme i Kongens Lyngby mod AaB, hvor U15 åbnede hjemme mod FC Helsingør om søndagen. For U14 var der en tur til Farum på menuen, og U13 tog hjemme i Lyngby imod B93.
Nederlag for U19 mod stærkt spillede AaB-mandskab
De ældste kongeblå talenter skulle lørdag åbne sæsonen mod de bolschestribede fra Aalborg, og det blev desværre ikke til det ønskede resultat, da gæsterne vandt 2-0. U19-cheftræner Christian Sørensen var fortrøstningsfuld efter kampen, hvor holdet har noget at arbejde med frem mod næste kamp:
Indledningsvis møder vi et godt AaB hold, med et tydelig udtryk og en god håndfuld godt præsterende spillere. På trods af dette, er vi irriterede over, at vi ikke evner at tager fat i kampen i større grad end vi gør. Mod AaB, hvis styrker ligger så meget i den boldbesiddende del af spillet, er det afgørende selv at finde de rigtige positioner, for derigennem at opnå perioderne på bolden. Vores kvalitet i både den tekniske afvikling, samt vores beslutninger skal være bedre – og den kvalitet skal højnes frem til på fredag” siger Sørensen efter kampen.
U19: Lyngby Boldklub – AaB 0-2

Man kan i denne sæson købe sæsonkort på abonnementsordning, og man kan dermed sikre sin egen personlige plads på Lyngby Stadion for bare 75 kr. om måneden. Køb dit personlige sæsonkort til Lyngby Stadion lige her.

Tre point på kontoen for U17 i tæt kamp
U17-mandskabet havde også besøg af AaB lørdag eftermiddag, og Mads Kristensens mandskab hentede en 2-1-sejr hjem, efter en tæt kamp mod nordjyderne. Første halvleg var Lyngby-holdet mest på bolden, men det var lige ved og næsten. Efter en tilfældighed kom De Kongeblå dog foran, og de holdt 1-0 til pausen. Kampbilledet fortsatte efter pausen, og Lyngby-mandskabet fik også bragt sig foran 2-0, og de burde også have bragt sig foran 3-0, men skarpheden manglede. Gæsterne fik reduceret, og de lagde også et pres, men de kongeblå drenge fik kæmpet en sejr hjem. God start på sæsonen for U17-drengene.
U17: Lyngby Boldklub – AaB 2-1
1-0 Waldemar Kattrup
2-0 Waldemar Kattrup

Se første afsnit af vores dokumentarserie “Sammen For Lyngby” her

Flot 4-1-sejr for U15 i sæsonpremieren
U15 spillede søndag også på hjemmebane mod et hårdtarbejde FC Helsingør hold. Første halvleg var en rodet omgang, men drengene gik til pause med en 1-0-føring. Drengene spillede dog en flot anden halvleg, som bød på et flot mål på frispark og efterfølgende to flotte scoringer. Drengene arbejdede stenhårdt hele kampen igennem, men FC Helsingør fik pyntet til sidst, og derfor startede U15 turneringen med en velfortjent sejr på 4-1. Både U15 og U14 skal til Crowne Plaza Cup fra fredag til søndag på Amager. Her er hold som Dortmund, Manchester United og Atlético Madrid repræsenteret, samt hold fra Finland, Japan, Sverige og Danmark.
U15: Lyngby Boldklub – FC Helsingør 4-1
1-0 Emil Fosgrau
2-0 Oliver Sylvest
3-0 Oliver Sylvest
4-0 Lars Torp
Nederlag for U14 i målrig kamp
Dan Brimsviks tropper var på besøg i Farum i deres sæsonpremiere. Kampen startede dårligt for drengene, og holdet kom helt fortjent bagud. Efter lidt mere end et kvarter kom holdet på 1-1. Herfra var det en meget tæt affære, og det holdt hårdt helt til det sidste. Et sats ved stillingen 2-3 kostede, og Farum scorede i overtiden til slutresultatet 2-4. Ærgerligt nederlag for et godt kæmpende Lyngby-mandskab! Både U14 og U15 skal til Crowne Plaza Cup fra fredag til søndag på Amager. Her er hold som Dortmund, Manchester United og Atlético Madrid repræsenteret, samt hold fra Finland, Japan, Sverige og Danmark.
U14: Farum BK – Lyngby Boldklub 4-2 (1-1)
1-1 Villads Eskildsen
3-2 Magnus Devald
Snævert nederlag for de yngste talenter
U13 skulle lørdag starte sæsonen på hjemmebane mod B93. Første halvleg var en lige forestilling på spil og chancer, hvor begge hold kunne have scoret og bragt sig i spidsen, men det endte uden mål.
Anden halvleg blev desværre med flere chancer til B93, og de fik scoret til 1-0. Drengene havde chancen for at udligne til sidst, men fik ikke bolden i mål, og det endte derfor med et 0-1 nederlag i første kamp for U13. Næste kamp for U13 er pokalkamp på udebane mod Gladsaxe-Hero onsdag 29. august, og næste turneringskamp 1. september mod KB på hjemmebanen i Kongens Lyngby.
U13: Lyngby Boldklub – B93 0-1
Læs også: Oskar Snorre udtaget til U21-landsholdet
Se også: SAMMEN FOR LYNGBY – Afsnit 1
Læs også: Sæsonkortsalg overgår sidste år – Sammen For Lyngby
Læs også: Vi har rundet 300 tilmeldte i “De Små Vikinger” – Kom og vær med
Læs også: U18-talenter vinder international turnering i Belgien
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Highlights: Randers FC – Lyngby Boldklub

De Små Vikinger PLUS inviteres til træning med førsteholdet

Magnússon: Dejligt at score