Rekrutteringsprocedure
Procedurer for rekruttering i Talentafdelingen
Lyngby Boldklubs rekrutteringsprocesser påbegyndes altid på baggrund af scouting og flere observationer af den enkelte spiller – enten live eller på video. Efter en scouting-proces evalueres den pågældende spiller ud fra scoutingorganisationens rapporter, i samarbejde mellem akademiets rekrutteringsansvarlige, scout leads og de sportslige ansvarlige på holdene – Head of Coaching, Ungdomsudviklingstræneren eller Børneudviklingstræneren.
Såfremt det besluttes, at der igangsættes en rekrutteringsproces, er det altid den rekrutteringsansvarlige, der indleder dialog med spillerens klub. Vi tilstræber altid, at klubskifter sker i god dialog og samarbejde med den afgivende klub og efter gældende regelsæt fra DBU.
Kontakt til klubber
Den rekrutteringsansvarlige står for kontakt til spillerens klub og den pågældende klubskifteperson. Efter dialog med klubben indledes dialog med spillerens forældre.
Det er ligeledes den rekrutteringsansvarlige, der arrangerer og faciliterer rekrutteringsmøder med spilleren/forældre samt for at arrangere logistik i forbindelse med et skifte.
Henvendelser fra eksterne spillere eller forældre sker altid gennem den rekrutteringsansvarlige, og det vil altid være vedkommende, der efterfølgende indgår i en evt. dialog med den pågældende spillers klub.
Henvendelser fra eksterne spillere eller forældre
Henvendelser fra eksterne spillere eller forældre vendes også internt, så det kan fastlægges om der vurderes at være et match. Her besluttes den fremadrettede proces også.
Det vil altid være den rekrutteringsansvarlige, der efterfølgende indgår i en evt. dialog med den pågældende spillers klub.
Kontakt via sociale medier
På akademiet i Lyngby Boldklub har såvel trænere, scouts eller andre ansatte ikke lov til at kontakte eksterne spillere eller forældre. Det gælder også evt. kontakt via sociale medier. Således ligger Lyngby Boldklub stor vægt på at sikre en høj etisk standard for vores scouting- og rekrutteringsproces.