Sandgrav: Pilen peger den rigtige vej

Lauge Sandgrav glæder sig over holdet status som ubesejret i de seneste tre kampe, men går søndag efter alle tre point mod Viborg FF.

Lyngby Boldklub gik til landskampspause med tre uafgjorte kampe i træk mod henholdsvis AGF, Silkeborg IF og Randers FC.

De tre point bragte De Kongeblå op på den rigtige side af stregen, men selvom resultaterne isoleret set var godkendt i de tre kampe, så savner truppen alligevel følelsen af tre point.

Ifølge Lauge Sandgrav er det derfor et yderst opsat Lyngby-mandskab, der på søndag går byder Viborg FF op til dans.

– Jeg synes, at vi gik rigtig fint på landskampspause med tre gode præstationer, der sagtens kunne have givet mere end de tre point, som vi endte med. Vi føler virkelig, at pilen peger den rigtige vej lige nu, og at vi hele tiden lægger på i både træning og kamp. Vi går ud til kampen mod Viborg FF med en stor tro på, at vi kan tage alle tre point, og jeg har også kunne mærke i ugens løb, at folk virkelig gerne snart vil fejre tre point sammen med fansene igen, fortæller Lauge Sandgrav.

Kampen på søndag er Lyngby Boldklubs kamp nummer 1000 i landets bedste række, og for en Lyngby-dreng som Lauge Sandgrav, er det da også særligt at få lov til at optræde i en historisk kamp som søndagens.

– Lyngby Boldklub er noget særligt for mig, og jeg er stolt hver dag, jeg møder ind på Lundtoftevej, hvor så mange store personligheder har været og sat sit aftryk. Jeg håber på, at man om mange år også vil tænke på mig, når man tænker Lyngby Boldklub, så for mig er det stort at være på holdkortet til en så historisk kamp for klubben, slutter Sandgrav.

Køb billet til morgendagens kamp her. 

Lauge Sandgrav præsenteres af Sehgal Group.

#SammenForLyngby

Billetsalget til næste hjemmekamp er åbnet

Leon Klassen på rundens hold

Flotte akademi-resultater i weekenden