Kæmpe gamer-tema på Lyngby Stadion

Søndag eftermiddag er der kæmpe gamer-tema på Lyngby Stadion før kampen mod Viborg FF. Kom og mød Gamer-Thomas fra MGP, spil arkadespil, vind EA-spil og meget mere. 

På søndag kl. 14:00 tager De Kongeblå imod Viborg FF i klubbens kamp nummer 1000 i landets bedste fodboldrække.

Ikke nok med, at kampen har et kæmpe historisk vingesus, så er der også dømt kæmpe gamer-fest før kampen.

Udover alle de vanligt sjove aktiviteter i Danmarks bedste familiezone, er der nemlig helt ekstraordinært mulighed for at komme og møde Gamer-Thomas fra dette års børne MGP.

Derudover vil der være masser af arkadespil og flippermaskiner, som både børn og barnlige sjæle kan få masser af sjov med.

Endelig er der også EA-turnering, hvor man kan vinde et eksemplar af det nyeste EA-spil.

Vi håber at se masser af glade kongeblå fans til søndagens vigtige kamp.

Køb din billet her. 

#SammenForLyngby

Kamp 1000: Et efterår i konkursens skygge

Kamp 1000: Lyngbyvejens kamp om mesterskabet

Stor kongeblå dag på lørdag i Lyngby Storcenter