Så kom den! Kongeblå-sejr over Vejle BK

Lyngby Boldklub tog en vigtig 1-0-sejr i aftenens hjemmekamp mod Vejle BK.

Der var fredagsfiesta på den helt store klinge, da Lyngby Boldklub her til aften inviterede indenfor til fredagsbold på Lyngby Stadion.

Allerede før kampen var stemningen høj med livekoncert, happy hour og meget mere i Wolt Market-zonen, og stemningen blev taget med ind på banen.

Med et tændt Lyngby Stadion i ryggen blev de kongeblå spillere båret frem i kampens indledning, og efter seks minutter sendte Tobias Storm et flot langskud afsted med Vejle-målet. Målmanden fik dog akkurat prikket bolden over kassen til hjørnespark.

De Kongeblå fortsatte med at være mest på kuglen, men det kneb en anelse med at komme frem til store chancer.

Efter 21 minutter blev det dog alligevel 1-0 til hjemmeholdet. Tobias Storm sendte en bold i dybden, og så kunne Jonathan Amon udnytte et snorksovende Vejle-forsvar til at komme på bolden, runde målmanden og sætte føringsmålet ind.

Der lå et 2-0-mål i luften, og Vejle var længe om for alvor at komme ind i kampen.

Efter 27 minutter forsøget Brian Hamalainen sig med et frækt frispark i en utrolig spids vinkel, men Vejle-keeperen var vågen og fik klaret situationen.

Vejle var sjældne gæster i Lyngby-enden, og vi skulle 32 minutter hen før, at de fik sendt en reel afslutning afsted. Forsøget fra distancen gik dog et godt stykke over Jonas Krumreys mål.

Kort før pausen havde Magnus Warming bud efter en scoring i hans første start siden, at han kom tilbage til Lundtoftevej, men selvom han fik drevet bolden flot langt feltet, så endte hans afslutning alligevel med at blive en tand for uskarp, hvorfor Vejle kom til pause med 1-0 på måltavlen.

Vejle Boldklub kom bedre ud til anden halvleg, men selvom dagens gæster kom langt mere på bolden, så kæmpede de med for alvor at blive farlige i starten af anden halvleg.

Midt i anden halvleg kom Vejle dog frem til en af de større chancer, da et indlæg blev slået ind fra venstre og en helt fri Vejle-spiller headede bolden snært over Krumreys mål.

Vejle pressede mere og mere på, men selvom en stor del af spillet i anden halvleg foregik rundt om Lyngby-feltet, så var det ikke fordi gæsterne kom frem til de helt store chancer.

I stedet var Lyngby Boldklub tæt på at gøre det til 2-0, da Jonathan Amon strøg igennem i venstresiden og havde bud efter det korte hjørne med et frækt chip over målmanden. Vejle-keeperen fik dog klaret forsøget.

Vejle pressede tungt på i de døende minutter, men den kongeblå defensiv stod flot imod, og så kunne de juble sammen med de mange kongeblå fans over sæsonens første tre point.

Næste opgave for Morten Karlsens mandskab er allerede tirsdag, hvor der venter en pokalkamp mod Frem. Herefter venter en landskampspause inden, at turen går til Aalborg.

Lyngby Boldklub – Vejle BK

30.08.24 Kl. 19:00

7.Spillerunde, 3F Superliga.

1-0 (1-0)

1-0, Jonathan Amon (21 min)

Lyngby Boldklub: Jonas Krumrey, Tobias Storm, Baptiste Rolland (23. Sævar Magnusson), Brian Hamalainen (45. Lucas Lissens), Pascal Gregor, Willy Kumado, Casper ‘Dani’ Winther, Lauge Sandgrav (89. Peter Langhoff), Magnus Warming (58. Marcel Rømer), Jonathan Amon (89. Leon Klassen), Malik Abubakari.

Sunweb og Lyngby Boldklub indgår partnerskab – kickstarter samarbejdet til AGF-kamp

Æresmedlem Hans Bjerg-Pedersen fylder 80 år

U15 sejr på Akademi Dag

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products
Tilmeld vores nyhedsbrev