Lyngby Boldklub skriver to år med Leon Klassen

De Kongeblå har tilknyttet venstreback Leon Klassen, som kommer til Lundtoftevej på en fri transfer.

For godt en uge siden solgte Lyngby Boldklub islandske Kolbeinn Finnsson til FC Utrecht, men nu er en ny venstreback landet på Lundtoftevej.

Allerede i sidste uge så parterne hinanden an i træning, og nu er det så officielt, at tysk/russiske Leon Klassen er ny mand i kongeblåt.

Fodboldchef Nicas Kjeldsen glæder sig over tilføjelsen til truppen.

– Vi har i længere tid kigget efter en tilføjelse på venstrebacken, og vi er rigtig glade for, at vi nu har kunne tilknytte Leon. Han er en dynamisk venstreback, der tidligere har gjort det rigtig godt i den østrigske Bundesliga, men som så ikke fik den ønskede spilletid efter, at han blev solgt til Spartak Moskva, der også spiller på et rigtig højt niveau. Vi tror på, at vi sammen med Leon kan forløse hans potentiale, og vi glæder os meget over, at han nu er kongeblå i de kommende to år, siger Nicas Kjeldsen.

Også Leon Klassen selv glæder sig over skiftet, og han har allerede fået et godt indtryk af Lyngby Boldklub.

– Jeg er rigtig glad for, at vi har kunne nå i mål med det her skifte. Jeg fik et rigtig godt indtryk i klubben i sidste uge, og jeg har også snakket med den tidligere Lyngby-spiller Bror Blume, som jeg spillede med i Østrig. Han sagde gode ting om klubben, og jeg er kun blevet bekræftet i de ting, som han sagde, siger Klassen inden, at han fortsætter.

– Jeg er virkelig glad for at kunne kalde mig Lyngby-spiller, og jeg ser meget frem til snart at møde fansene. Jeg håber at kunne bidrage på banen så hurtigt som muligt, så vi sammen kan opnå vores mål.

Leon Klassen er født og opvokset i Tyskland, men har en enkelt russisk U21-landskamp på CV’et. Klassen er allerede her til formiddag på træningsbanen med sine nye holdkammerater.

#SammenForLyngby

Sunweb og Lyngby Boldklub indgår partnerskab – kickstarter samarbejdet til AGF-kamp

Æresmedlem Hans Bjerg-Pedersen fylder 80 år

U15 sejr på Akademi Dag

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products
Tilmeld vores nyhedsbrev